23948sdkhjf

Trio tager totalentreprise på bosted i Køge

Georg Berg fra Slagelse har sammen med arkitektfirmaet HS Brungsaard Laursen og Oluf Jørgensen som rådgivende ingeniører vundet totalentreprisen på "Ny Føllehavegård" for Køge Kommune. 

Hermed kan beboere og personale på bostedet Føllehavegård se frem til at rykker ud af slidte rammer og ind i et nyt erstatningsbyggeri på Fuglebæk Allé i Køge i tilknytning til Køge Nord Plejecenter.  

Det nye botilbud indrettes med 10 boliger på hver 75 kvm for beboere med psykiske og fysiske behov samt fælles- og serviceareal på i alt 100 kvm.

Byggeriet udføres ifølge HS Brungsaard Laursen i ét plan og skal placeres med tæt forbindelse til den eksisterende servicebygning, ankomstareal og parkeringsplads. 

Visionen for det nye Føllehavegård er at skabe et trygt hjem for de 10 beboere, der er i sin udformning, materialevalg og detaljeløsninger både skal understøtte beboernes særlige behov og hjælpe personalet i deres krævende hverdag. Med større fællesrum og mindre oaser tages der højde for, at nogle beboere i perioder kan have brug for alenetid under opsyn eller i færre grupper sammen med personale i rolige omgivelser. 

Der er i alt afsat 26,4 millioner kroner til ”Ny Føllehavegård”.

Georg Berg melder forventet byggestart i foråret 2021.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125