23948sdkhjf

Massivt træ erstatter beton inderst og yderst i Værløse

Beton er skiftet ud med træ, når boligudvikleren Bonava går videre med næste etape i udviklingen af ”Filmhusene” på den tidligere Flyvestation Værløse. Filmhusene Vest er navnet på den kommende etape med 34 rækkehuse i massivt træ, CLT. 

Udvikleren forventer at boligerne vil tiltrække miljø-og klimabevidste børnefamilier. Boligerne, der opføres i to og tre etager, bliver på mellem 110 og 144 kvm. 

– Vi ser en ny og forstærket flyt-ud-af-byen-trend. Ikke mindst børnefamilierne ønsker sig lys og luft – og efterspørger samtidig rammer, hvor fællesskabet kan folde sig ud for børn og voksne, siger Kristina Olsen, adm. direktør for Bonava i Danmark, om projektet, hvor salget netop er skudt i gang. 

Entreprenør og elementlevarandør kommer senere

De 34 rækkehuse er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres i området Sydlejren på den tidligere Flyvestation Værløses arealer, hvor nye boligklynger i øjeblikket skyder op ved siden af de gamle hangarer, landingsbane, og kontroltårn.

Boligerne ventes at stå indflytningsklare i sensommeren 2022. Hvem der ender med selve byggeopgaven og rollen som elementleverand er ikke afklaret endnu. 

– Da der er tale om projektsalg, skal vi opnå et vist salg, før vi starter byggeriet, forklarer Dorte Andersen.

Tager træ endnu længere 

I området har Bonava tidligere opført Filmhusene Nord, 38 boliger designet af Juul Frost Arkitekter og bygget med elementer fra Taasinge Elementer, som har stået klar i et års tid. 

Til forskel fra Filmhusene Nord, som blev bygget med træelementer, opføres Filmhusene Vest med massivtræ i de bærende konstruktioner samt med træbeklædning på facaderne, fortæller Bonavas kommunikationschef, Dorte Andersen. 

Hun tilføjer, at boligbyggeriet sker i den del af Sydlejren, som ligger nærmest Filmstationen, som arkitektfirmaet Dorthe Mandrup for ganske nyligt blev udpeget til at udvikle til "Filmbyen".

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.157