23948sdkhjf

Holbæk-entreprenør bygger 71 boliger i Jernalderen

Entreprenør Morten C. Henriksen A/S bliver totalentreprenør på Seniorbofællesskabet Jernalderen, 71 nye seniorboliger på den gamle Jernstøberigrund i Holbæk. 

– Vi har indgået samarbejde med Arkitektfirmaet Mangor & Nagel som projekteringsledere, de skal føre skitseforslaget fra Edvars & Edvars, videre til opførelse, skriver entreprenørfirmaet med adresse i Hagested nord for Holbæk i en pressemeddelelse. 

Dines Jørgens er tilknyttet som ingeniør. 

Byggeriet får et samlet boligetageareal på 6.655 kvm, de indvendige fællesarealer bliver på 886 kvm, ligesom der indrettes 500 kvm kælder og 2.200 kvm åben p-kælder. 

Jernstøberiet P/S, som er bygherre, står bag udviklingsprojektet af den gamle erhvervsgrund på hjørnet af Skyttens vej og Lundemarksvej i Holbæk. 

Café, sauna og fællesarealer i højden

Alle Jernalderens lejligheder får en altan eller en terrasse, der vender bort fra de centrerede fællesarealer. Seniorbofællesskabet er fordelt på fire plan, hvor du i stueplan finder hovedindgangen med et stort loungeområde – en grøn oase, åben i 3. sals højde samt et caféområde. På 1. sal findes fitnessrum samt sauna med tilhørende brusefaciliteter. På 2. sal indrettes fire gæsteværelser, heraf to dobbeltværelser og to familie værelser, med eget bad og toilet samt mindre fælleslokale. 

På 3. sal etableres et stort fælleslokale med tilhørende køkken og toiletter, hvor beboerne kan mødes til alt fra madklubber til generalforsamlinger og private fester. Fra fælleslokalet er der udgang til en vestvendt tagterrasse. Over dele af den sydlige fløj etableres ligeledes tagterrasse. 

I kælderen anlægges 58 parkeringspladser og et kælderrum til hver lejlighed. I kælderen findes også cykelparkering samt et stort værkstedslokale. Øvrige parkeringspladser etableres ud mod Lundemarksvej.

Byggeriet af det store seniorbofællesskab, går i gang foråret 2021 og står klar til indflytning 1. oktober 2022. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251