REGION MIDTJYLLAND
VIBORG
Nedlægning af elkabel i sø
Viborg Kommune har givet Elnet Midt tilladelse til krydsning af Nørresø med et nyt 10 kV elkabel.
Krydsningen udføres ved at kablet graves ned i brinken fra Asmildhøjen og derefter spules ned i søbunden ud til cirka 25 meter fra bredden i en spuledybde på 80-100 cm. Fra søbredden ved Sct. Kjelds Gade vil ledningen også blive spulet ned cirka 25 meter fra bredden i en spuledybde på 80-100 cm. På den resterende del vil elkablet blive lagt på søbunden, hvor den med tiden forventes at synke ned i dyndet. Efterfølgende vil ansøger reetablere brinken.