23948sdkhjf

Aarhus vælger vinder af stort p-hus i ny havnebydel

Sydhavnens kommende P-hus, Kulhuset, bliver en attraktion i det nye kvarter. Det står klart, efter Aarhus Kommune på baggrund af udbud har valgt rådgiveren, der skal tegne Sydhavnskvarterets fremtidige parkeringshus. 

Vinderen er Nordland Arkitekter. Holdet har budt ind med et projekt, som er meget mere end bare et parkeringshus til biler, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

– Kulhusets bløde former og det levende og grønne landskab på toppen bidrager med et ny og anderledes type byrum, siger stadsarkitekt i Aarhus Kommune Stephen Willacy, i pressemeddelelsen. 

Kulhuset er skabt i samarbejde mellem Nordland Arkitekter (tidligere Draw Studio), C. F. Møller Architects, Moe Artelia Group, Urgent Agency og Institut for (X).

Har bearbejdet mange indspark 

Processen omkring det nye p-hus i Aarhus' Sydhavnskvarter har kørt gennem længere tid.

For et år siden præmierede kommunen tre kreative forslag til byggeriet, som ud over plads til 700 biler skal være med til at skabe liv og binde bydelen, der skal udvikles som et kreativt og bymæssigt erhvervsområde, sammen.

Aarhus Kommune går nu i gang med at udarbejde en lokalplan for projektet, som forventes at stå færdigt med 700 parkeringspladser i 2024.

Skyline i lav højde 

Sydhavnskvarteret bliver en del af Aarhus’ nye skyline. Det betyder dog ikke, at bydelen udelukkende skal bestå af højhuse. I udviklingen af Sydhavnen er der stort fokus på livet mellem bygningerne – her kommer Kulhuset til at spille en væsentlig rolle, fordi det ikke bliver højt, lyder det fra Aarhus Kommune. 

Parkeringshuset får indkørsel fra Sydhavnsgade og bliver bygget med direkte forbindelse til det hæve byrum Kulkransporet, hvorfra man hurtigt kan komme videre til Aarhus Hovedbanegård. 

Kommer man fra banegården og mod Sydhavnen, skaber Kulhuset med sin indretning af tagetagerne som grønne byrum en helt ny mulighed for at bevæge sig via taget hen over skinnerne på Havnesporet, så der skabes en ny forbindelse mellem Sydhavnskvarteret og havnen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125