23948sdkhjf

Investor øremærker 547 mio. kr. til klimavenlige boliger

Ejendomsinvestoren Koncenton kaster sig ind på markedet for klimavenlig boliger med en ny fond med det grønne element som omdrejningspunkt, kaldet Koncenton Klimaboliger A/S. Det skriver ejendomsselskabet i en pressemeddelelse.

– Vi har opstillet nogle rammer for indkøb af solide, grønne projekter, der ikke bare nedsætter CO2-aftrykkket fra boligerne, men også giver folk mulighed for at bo og leve mere bæredygtigt, siger investeringsdirektør i Koncenton, Peter Krogsgaard Jørgensen, i pressemeddelelsen.

Koncenton Klimaboliger opererer med en projektsum på 547 mio. kr. og får op til syv grønne boligejendomme i forskellige ikke nærmere specificerede byer i Danmark. Ejendommene kan dække forskellige boligtyper, men fælles for dem er, at det bliver lavenergihuse med energimærket A2020. De forsynes med certificeret grøn strøm fra vedvarende energikilder i byggeprocessen og den daglige ejendomsdrift, og derudover tilføres en række andre konkrete tiltag, der reducerer den miljømæssige belastning fra boligerne, lyder beskrivelsen. 

Samtidig fokuseres der på at sikre et sundt indeklima, hvor lys, lyd og luftforhold i boligerne optimeres. Ejendommene skal desuden have særlig vægt på social bæredygtighed.

Der er opstillet tre konkrete parametre, som projektets ejendomme indledningsvis skal screenes ud fra. 

  • Grønne tiltag - fx bæredygtige byggematerialer og grøn energiforsyning
  • Sociale elementer - fx fællesarealer, der indbyder til socialt samvær
  • Geografisk fokus - attraktive placeringer i danske vækstbyer

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141