23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor ejendomsinvestor fyrer 15 procent af staben

Koncenton afskediger medarbejdere for at være på forkant med tilbagegang i markedet

Inflation og høje renter sætter gang i fyringsrunde hos én af landets absolut største ejendomsinvestorer. 

Koncenton, der har hovedsæde i Aarhus, har således besluttet at afskedige knap 15 pct. af de samlet 136 ansatte, hvilket svarer til godt 20 personer. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse, skriver Børsen

Det sker for at være på forkant med udviklingen, hvor højt renteniveau og et fald i aktierne har påvirket de investorer, som normalt investerer i Koncentons produkter, lyder det fra Koncenton.

- Det er selvfølgelig en rigtig ærgerlig udvikling, som bunder i et ændret økonomisk billede. Det gør ondt at skulle skille sig af med dygtige medarbejdere, men desværre er visibiliteten i markedet så lav lige nu, at vi som en ansvarlig ledelse og virksomhed har vurderet, at det var nødvendigt at tilpasse omkostningsniveauet til det øjeblikkelige marked, siger adm. direktør i Koncenton Peter Krogsgaard Jørgensen i meddelelsen.

Han siger videre, at selskabets ambitioner fortsat er "store", men at virksomheden er forberedt på en periode med "lidt lavere blus", end i de seneste år.

Ifølge Børsen forvalter Koncenton ejendomme for over 14,5 mia. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|