23948sdkhjf

PFA og OK-Fonden tager hul på milliardinvestering i Slagelse

Pensionsselskabet PFA og OK-Fonden er gået i gang med forarbejdet til et friplejehjem med 75 boliger, et seniorbofællesskab med 30 boliger og 40 seniorboliger er på vej på Slagelse Bypark-grunden. 

Allerede i det tidlige forår 2021 sendes opgaven i udbud.

Fra PFA’s side fremhæver man blandt andet muligheden udvikle nye boligformer.

– Derfor er vi også rigtig glade for, at vi nu kan udnævne Slagelse som første lokation i vores ønske om at opføre friplejehjem og seniorboliger i op til 10 danske kommuner sammen med OK-Fonden, siger Jesper Brask Fischer, programchef for offentlig privat samspil i PFA, i pressemeddelelsen.

Planer til 2,5 milliarder

Byggeriet i Slagelse er det første af 10 lignende projekter, som PFA og OK-Fonden opfører i de kommende år i samarbejde med interesserede kommuner rundt om i landet. 

Duoen præsenterede planerne, som omfatter op mod 1.500 plejehjems- og seniorboliger og en samlet investeringssum på 2,5 mia. kr., for nogle måneder siden.

Parterne har holde de præcise placeringer - indtil nærværende projekt i Slagelse - tæt til kroppen. Dog er det tidligere oplyst, at de mange boliger skal opføres i eller ved 10 større danske byer.

Boliger for Livet 

Ved at samle de forskellige boligtyper i en lille bydel skabes nye og anderledes muligheder for fælles aktiviteter og samspil, lyder det fra parterne i en pressemeddelelse. 

Seniorboligerne og seniorbofællesskabet opføres som ”Boliger for Livet”, altså boliger hvor man har mulighed for at blive hele livet, også hvis man en dag får brug for personlig hjælp og pleje. 

Plejehjemmet åbner sig i forhold til det omgivende samfund og inviterer beboerne i ”Boliger for Livet” ind. Eksempelvis ved at give adgang til træningsfaciliteter, til beboerfester og til kreative aktiviteter.

Som en del af projektet opføres desuden familieboliger og ungdomsboliger sideløbende. 

27.000 kvm bebyggelse alt i alt

Der opføres på grunden i Slagelse Bypark en samlet bebyggelse på 27.000 kvm, fordelt på flere parceller med både friplejehjem, seniorboliger, seniorbofælleskab, familieboliger og ungdomsboliger i tæt samarbejde mellem OK-Fonden, PFA, Deas og Slagelse Kommune. 

Af disse opfører OK-Fonden og PFA et friplejehjem med 75 boliger på 6.500 kvm, et seniorbofællesskab med 30 boliger på 2.550 kvm, samt 40 seniorboliger på i alt 3.000 kvm, de såkaldte ”Boliger for Livet”. Alle boliger bliver lejeboliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14