23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Afbrudte kæmpeprojekter koster arkitektfirma dyrt

De seneste 12 måneder har ikke ligefrem været de letteste for arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Året har nemlig budt på både aflyste og udskudte kæmpeprojekter, en verdensomspændende coronapandemi, der satte en brat stopper for erhvervelsen af nye opgaver, og en kraftig reduktion af medarbejderstaben.

Udfordringerne kan aflæses direkte af det netop offentliggjorte regnskab for det skæve regnskabsår, der dækker over perioden fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020.

Her ender årets resultat før skat på 5,4 mio. kroner mod 11,2 mio. kroner året forinden.

- Det har været et meget uroligt år, og det er forløbet sig helt anderledes end planlagt, siger Peter Thorsen, der er adm. direktør i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

To aflysninger på stribe
Det første - og måske også største - bump på vejen for tegnestuen kom blot et par måneder inde i regnskabsåret, hvor to af arkitektfirmaets i alt tre projektopgaver på Postgrunden i København blev overdraget til en anden arkitektrådgiver efter overgangen til totalentreprise. Opgaverne skulle ellers beskæftige knap 20 ansatte hos Lundgaard & Tranberg over en længere periode, og aflysningen er en af grundene til, at arkitektfirmaet har måtte afskedige 30 ansatte i løbet af regnskabsåret.

- Det er ikke unormalt i branchen, at man pludselig vælger en anden, der kan tilbyde ydelsen til en lavere pris. Jeg går ud fra, at det var det, der skete i det her tilfælde. Men det gør det bestemt ikke bedre, at det ikke er unormalt, siger Peter Thorsen, og han tilføjer:

- Det var første gang, at det ramte os, og det er ikke noget, man bare forbigår med hovedrysten. Men vi er kommet over det nu, og vi er videre.

Der skulle dog ikke gå længe, inden at arkitektfirmaet med hovedsæde i det indre København blev ramt af flere aflysninger.

I foråret blev opgaven om ud- og ombygningen af operaen i Stockholm sat i bero på ubestemt tid som en konsekvens af coronapandemien, og et 10-årigt samarbejde om byudviklingsprojektet Culture Casbah i Malmö blev også pludseligt afbrudt af bygherren.

- Corona har givet mange dønninger på projekternes beslutningsplaner. Opera-projektet er ikke dødt, men vi er blevet bedt om at pause det for en tid, siger Peter Thorsen, imens han fortsætter med at sætte ord på firmaets anden aflyste opgave indenfor få måneder:

- Vi har jo ligesom mange af vores kollegaer succes med opgaverne i Sverige, men vi er også meget dyre deroppe, fordi den svenske krone står ret skidt i forhold til den danske. Så måske vælger man at bruge danske arkitekter til et vist niveau, og så foretrækker man så at færdiggøre projekterne med nogle lokale. Jeg kan ikke sige, at det er derfor i det her tilfælde, men det er mit generelle billede, siger han.

Vandt flere opgaver
Coronapandemien betød også, at de ansatte arbejdede hjemme i store dele af foråret, og arkitektfirmaet skulle samtidig pludselig ud at opsøge nye opgaver som en konsekvens af de aflyste projekter.

- Det var et uheldigt sammentræf, at vi fik aflyst Postgrunden, og så kom corona. Før aflysningerne var vi tilbageholdende med at tilgå nye opgaver, men det blev vi nødt til lige pludselig. Det var en indsats, der ikke var indkalkuleret i året, og det var en udfordring, at vi ikke kunne sidde fysisk sammen, siger direktøren.

Tegnestuen var dog trods et afventende og usikkert corona-marked i foråret heldige med at vinde to opgaver i hus over sommeren, der kunne fylde mange af hullerne i ordrebogen ud.

- I midten af regnskabsåret var der ingen af os, der troede på, at vi ville komme ud med et overskud. Men ligeså uheldigt, som året har flasket sig på det store linjer, ligeså heldigt har det flasket sig på de mindre linjer. Pludselig skaffede vi nogle opgaver, som vi ikke anede, at vi ville skaffe, siger Peter Thorsen.

Arkitektdirektøren vil derfor i dag kalde sig "afdæmpet optimist":

- Vi har medvind lige nu, men det er jo som bekendt svært at spå om fremtiden, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.191