23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Der skal sættes hårdt ind mod spildtid på byggepladserne

Så længe kulturen i brede dele af byggebranchen er skruet sammen, så det ikke er et succeskriterie, at man hjælper hinanden, men tværtimod meler sin egen kage, kan nok så meget digitalisering og ny 3D-teknologi ikke gøre den store forskel.

Det mener underdirektør i DI Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Han har tidligere har i avisen udtrykt bekymring over den manglende vilje hos visse entreprenørvirksomheder til at skaffe digitale værktøjer til videndeling med resten af branchen.

Derfor hilser han den nye rapport fra Molio, Industriens Fond og Realdania velkommen, men kalder det også en bekræftelse på meget af det, branchefolk i årevis har vidst og råbt op om: At de mange skift og de mange nye samarbejder med nye hoved- og underleverandører, og underentreprenører, mudrer billedet af en branche, der ikke har tilstrækkeligt med styr på logistik, kommunikation og overleveringer, især i de kritiske grænseflader.

- Øget digitalisering kan være et middel til den grønne omstilling, men kun hvis vi hjælper hinanden, siger Michael H. Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Rådden branche
Eller som en anonymiseret bygherre ganske bramfrit siger i interviewundersøgelsen:

- Lige netop den her branche har, fordi den er så rådden, virkelig brug for at arbejde med åbenhed og åbne standarder. Men det skal starte med at kulturen ændrer sig. Hvis folk ikke bruger systemerne, kan det jo være lige meget. Folk skal være villige til at tage det til sig.

Michael H. Nielsen er enig, dog med den tilføjelse, at også mange bygherrer er meget optaget af at få laveste pris:

- Derfor oplever vi situationer, hvor man bevidst spekulerer i at der mangler informationer i materialet, så der løber ekstra omkostninger på. Derfor kan vi med fordel se på de forsøg, der er lavet med tidlig og rettidig inddragelse. Det er de private bygherrer ikke helt tossede til at finde ud af, siger han.

Enorm meget spildtid
Michael H. Nielsen henviser til et studie fra Aarhus Universitet, der har påpeget, at der er ekstremt meget spildtid på en byggeplads:

- En tredjedel var decideret vente- og spildtid, en tredjedel handlede om klargøring og leverancer og kun en tredjedel var egentlig produktion. Og så kan man spørge: er digitalisering svaret på det? Nej, men det er et af flere midler til at dele viden, og sikre bedre samarbejde.

- Et firma som Züblin har for eksempel været rigtig dygtige til at uddanne deres underentreprnører, og jeg håber også, at denne Molio-undersøgelse kan være med til at påpege, at hvis der er nogen, der kan være med til at skabe ændringer og positive forandringer, er det ikke byggeriets organisationer eller videnscentrene, men byggevirksomhederne selv, siger Michael H. Nielsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.218