23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

Træinformation
Kasper Birkedal Kristensen er fra 15. november 2020 ansat som fagteknisk chef hos Træinformation. Han kommer primært til at sidde med ansvaret for kvaliteten af Træinformations tekniske materiale, kursusudvikling og undervisning, herunder udvikling af publikationer og programmer til statiske beregninger af trækonstruktioner. Som fagteknisk chef bliver han en person man kan spørge til råds og læne sig op ad i beslutningsprocesser.

Kasper Birkedal Kristensen er civilingeniør og specialist i trækonstruktioner. Han har senest været ansat som fagleder for trækonstruktioner i Cowi, hvor han også var ansvarlig for vidensdeling og ledelse af Cowi og Arkitema’s faglige netværk for træbyggeri i Skandinavien.

Kasper Birkedal Kristensen har mange års erfaring med projektering af nybyggeri og ombygninger og har en omfattende viden om bygningskonstruktioner, materialer og træteknik.

Hans erfaring stammer fra såvel danske som flere internationale projekter, og som projektleder har han opnået stor erfaring i samarbejde med bygherrer, arkitekter og entreprenører i byggebranchen. Kasper Birkedal Kristensen underviser desuden som ekstern lektor på Arkitektskolen i København.

Træinformation har siden 1954 forsynet den danske byggebranche og private forbrugere med viden om anvendelse og vedligeholdelse af træ.

Outline Vinduer
Jesper Christiansen er den 1. oktober tiltrådt som servicemedarbejder hos Outline Vinduer i Farsø, hvor han skal være med til at styrke serviceafdelingen. Hans primære arbejdsområde bliver at tage hånd om ordrebehandlinger i forbindelse med reklamationer og service.

41-årige Jesper Christiansen har erfaring inden for servicebranchen, da han tidligere har været ansat i kundeservice hos dørproducenten Jeld-Wen. Han kommer senest fra en stilling i møbelbranchen.

Skou Gruppen
Den nordsjællandske byggevirksomhed Skou Gruppen har netop ansat 57-årige Lars Alexander i tilbudsafdelingen. Lars Alexander har solid erfaring med træbyggeri og kommer til at styrke Skou Gruppens kompetencer inden for byggeri med CLT - Cross Laminated Timber. Dette kan medvirke til at gøre byggeprojekter mere bæredygtige og forbedre projekternes CO2-regnskab.

Lars Alexander er uddannet bygningskonstruktør og tidligere tømrer- snedkermester. Han har også erfaring fra arbejdet for andre entreprenørvirksomheder - blandt andet som senior beregner hos N.H. Hansen & Søn A/S og flere års erfaring som projekt- og byggeleder hos Enemærke & Petersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.151