23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bach Gruppen vil redde skandalehøjhus med støttefundament

Bach Gruppen vil nu styrke vægfundamentet i kælderplan under det skandaleomslugte højhusbyggeri Njals Tårn på Bryggens Bastion på Amager.



Det skal ske for at sikre det nødvendige fundament under tårnet.



Sådan lyder meldingen fra Bach Gruppens rådgivende ingeniører, der gennem de sidste uger har regnet på forskellige løsningsscenarier for det 23 etagers høje tårn, efter at det har vist sig, at betonen i fundamentspladen ikke overholder de gældende krav til betonens delmaterialer og sammensætning.



- Prøveresultaterne har vist, at materialesammensætningen i bundpladen ikke er tilfredsstillende. Derfor har vi bedt ingeniørerne om at finde en løsning, der tager hensyn hertil og sikrer, at fundamentet lever op til alle krav på både kort og lang sigt. Det viser alle beregninger, at vi kan vi med en styrkelse af vægfundamenterne i kælderplan, så det håber vi, kommunen vil godkende, skriver adm. direktør i Bach Gruppen, Lene Christensen, i en pressemeddelelse.



Kommune venter på plan

I et offentligt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som Licitationen - Byggeriets Dagblad er kommet i besiddelse af, lyder det, at forvaltningen den 14. oktober har meddelt Bach Gruppen, at de "forholder sig positive til skitseforslaget".



- Bach Gruppen skal nu hurtigst muligt fremsende et detaljeret forslag i form af en ansøgning om tillægs-konstruktionstilladelse for disse nye fysiske foranstaltninger, skriver Rikke Sønderriis, der er områdechef ved Københavns Kommune, i notatet.



Her lyder det videre, at forvaltningens eksterne rådgivere, Cowi og Aalborg Universitetet, mener, at det vil kræve fysiske ændringer i bygningens konstruktion, hvis bygningen skal overholde de gældende krav.



- Med et nyt stribefundament, der skal støbes i den krævede kvalitetsbeton, vil det være uden betydning, at bundpladens beton er i en ringe kvalitet, lyder det i notatet.



Bygherre ser på muligheder

Højhusets fundament skal sikres yderligere efter krav fra Københavns Kommune.



Det sker efter, at fagfolk fra Aalborg Universitet og Cowi på kommunens opdrag konkluderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden i betonen i bygningens bundplade, som er præget af støbeskel og brug af genbrugsbeton.



Sidenhen har Bach Gruppen så været ved at afdække mulighederne, og de er altså så kommet frem til løsningen med støttefundamentet.



- Ifølge byggeloven er det ejer, der skal dokumentere et byggeris sikkerhed og holdbarhed, har Rikke Sønderriis tidligere udtalt i forbindelse med sagens forløb.



Kommunen har derfor hyret de eksterne rådgivere, som skal gennemgå materialet fra Bach Gruppen.



- Forvaltningen vil kræve dokumentation for korrekt udførelse. Forvaltningen har ikke hjemmel til at kræve prøver udtaget eller til selv at udtage prøver af betonen og få dem kontrolleret, skriver Rikke Sønderriis i notatet.



Facadeelementer afmonteres

Københavns Kommune stoppede byggeriet af højhuset i midten af september.



Og selvom det nu tyder på, at byggerierne kan genoptages, hvis en detaljeret plan for støbelse af støttefundament godkendes, så står bygningen i mellemtiden med den nuværende bundplade.



Det har ifølge notatet givet forvaltningens eksterne rådgivere anledning til bekymring, hvis der skulle dukke meget ekstremt vejr op i vejrudsigten.



Derfor har forvaltningen bedt Bach Gruppen redegøre for, hvilke sikringstiltag der iværksættes for at imødekomme end eksterm vindbelastning. Det har nu også medført, at Bach Gruppen påbegynder en afmontering af facadeelementer fra bygningen.



- Herefter kan vind blæse igennem bygningen uden at belaste bundpladen, skriver Rikke Sønderriis.



En potentiel støbning af et stribefundament i bygningens kælder vil tage i omegnen af to måneder, vurderer Københavns Kommune.



Licitationen har uden held forsøgt at træffe adm. direktør i Bach Gruppen, Lene Christensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.222