23948sdkhjf

Søren Enggaard A/S skyder trecifret millionbeløb i nye selskaber

Det store nordjyske udviklings- og ejendomsselskab Søren Enggaard A/S har præsteret endnu et pænt millionoverskud. Denne gang på 87 mio. kr. efter skat for regnskabsåret 2019. 

Beløbet er noget lavere end 2018-resultatet på 123,1 mio. kr. Hoved- og nøgletalsoversigten for 2019 kan ikke sammenholdes med de øvrige regnskabsår, da selskabet har ændret regnskabsår, så det nu følger kalenderåret. 2019-regnskabet dækker således kun perioden fra 1. maj til udgangen af 2019. 

I forbindelse med generationsskiftet tidligere på året har selskabet valgt at udlodde et 274 mio. kr. med henblik på stiftelse af nye søsterselskaber, hvor blandt andet kapitalandele i kranvirksomheden BMS indgår. Det skriver Nordjyske.dk.

Søren Enggaard A/S er ejet af Carsten Enggaard (90 pct.) og faderen Søren Enggaard (10 pct.).  

Som udlejer har selskabet været delvist påvirket corona.

- Flere af vores lejere i detailbranchen var, og er stadig, hårdt ramt af corona. Vi har valgt at sige nej til rabatter, men har i stedet givet henstand på huslejen indtil årets udgang, hvor de så skal betale det resterende beløb, siger adm. direktør Carsten Enggaard til Nordjyske.

Søren Enggaard A/S
mio. kr. 2019* 2018
Bruttofortjeneste 15,0 17,4
Driftsresultat 13,5 8,7
Resultat før skat 90,2 123,1
Årets resultat 87,1 121,7
Balancesum 674,0 846,3
Egenkapital 484,1 671,1
Gns. antal fuldtidsansatte 8 8
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.
* 2019 dækker perioden 1. maj - 31. december 2019, da selskabet har ændret regnskabsår, så det fremover følger kalenderåret.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156