23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Eksportkrise rammer byggeriet herhjemme

Det var en mavepuster, da Dansk Byggeri i februar offentliggjorde tal for bygge- og anlægsbranchens eksport af varer og tjenester til EU-landene i 2019. Eksporten var nemlig 25 pct. mindre end i 2018 og landede på 77 mia. kr.

Corona-krisen har kun gjort situationen endnu værre for eksportvirksomhederne i bygge- og anlægsbranchen - både for de virksomheder, som eksporterer byggematerialer og for de virksomheder som bygger og rådgiver uden for landets grænser.

Eksportkrisen har ramt alle brancher og dermed også hele den affødte aktivitet herhjemme. Derfor går det hårdt ud over alle hjemlige underleverandører, herunder entreprenør- og håndværksvirksomheder, som skaber omsætning og arbejdspladser ved at vedligeholde og udbygge de eksportvirksomhedernes produktionsapparat.

Ifølge DI’s topchef, Lars Sandahl Sørensen, er dansk eksport den vigtigste drivkraft for vores vækst, velfærd og velstand. Derfor skal der gøres alt, hvad der kan for at holde hånden under og udvikle danske eksportvirksomheder og de ca. 840.000 danske arbejdspladser, der er knyttet til eksporten.

Den førstehjælpspakke til eksporterhvervet, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier netop er blevet enige om, er et godt skridt på vejen.

Her og nu er pakken vigtig i forhold til krisestyring, men den mangler saft og kraft og initiativer, som kan holde eksportbranchen oven vande i længere tid.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142