Det politiske efterår handler om mere end corona og pension
Af Peter Stenholm, branchedirektør for DI Dansk Byggeri og Elly Kjems Hove, branchedirektør for DI Byg
De beslutninger, som politikerne på Christiansborg tager i løbet af efteråret, har store konsekvenser for den danske bygge- og anlægsbranche og de 180.000 medarbejdere, som arbejder i den. Det samme har de beslutninger, som politikerne ikke tager. Derfor handler efteråret om flere ting end tidlig pension og coronakrisens mulige anden bølge. Der er nemlig mange store beslutninger, som politikerne på Christiansborg af gode grunde har været nødt til at udskyde - og som vi nu skal tage fat på.
Infrastrukturen er afgørende
For halvandet år siden fremlagde den tidligere regering en infrastrukturplan til 110 mia. kr., der skulle opdatere infrastrukturen i hele Danmark. En langsigtet og politisk bred plan er fuldstændig nødvendig, hvis trængslen, som koster samfundet over 30 mia. kr. årligt, skal nedbringes. Infrastrukturen er nøglen til et Danmark i balance. Alle skal ikke nødvendigvis bo i de større byer, og derfor skal der være god infrastruktur for dem, der vælger at bo i landdistrikterne, ligesom de lange køer i byerne skal mindskes ved at investere i og udbygge infrastrukturen. Det er god samfundsøkonomi.
Danskerne vil sikre mod oversvømmelse
Det er ikke kun veje, broer og jernbanen, der skal træffes beslutninger om i efteråret. Efter den mest regnfulde februar nogensinde, lovede miljøminister Lea Wermelin i marts måned en national plan for klimatilpasning. Det løfte skal der følges op på. Både fordi det er klogt og kan spare samfundet for hundrede af milliarder kroner over de kommende årtier, og fordi to ud af tre danskerne ønsker, at klimatilpasning og kystsikring prioriteres højere.
Fra papir til virkelighed
Regeringen nedsatte for et år siden 13 klimapartnerskaber, der afleverede deres anbefalinger i marts måned. I klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen kom vi med 63 konkrete forslag, der kan reducere CO2-udledningen i Danmark med 20 pct. af det, der mangler for at nå målet om at reducere udledningen af klimagasser med 70 pct. i 2030. Der er taget hul på opgaven, men vi ser frem til, at regeringen og Folketinget følger op på de forskellige forslag. Det er en bunden opgave ved efterårets klimaforhandlinger. Med nogle af pengene fra EU til genopretning og finansministerens "krigskasse" er det oplagt at få gang i udviklingen, så der skabes nogle projekter, der både gavner klimaet og skaber løsninger, der kan eksporteres både til EU og længere ud i verden. Her kan vi passende øge digitaliseringen og gavne klimaet på samme tid.
Boligpolitik kan ændre by og land
Boligpolitik er mere end lokalplaner og enkeltstående byggeprojekter. Boligminister Kaare Dybvad har meldt ud, at han vil have "flere billige boliger i blandede byer i et land i balance". Det kræver store investeringer i både renoveringer og nybyggeri. Et velfærdssamfund på boligområdet er kendetegnet ved såvel leje-, andels-, almene og ejerboliger i alle prisklasser og til forskellige segmenter i befolkningen. En forudsætning for blandede kvarterer, hvor det er attraktivt at bo, er planlægning og inddragelse også mht., hvad der sker mellem bygningerne.
Corona betød med god grund udskydelse af mange beslutninger. Vi kan forhåbentlig komme styrket ud af krisen og få endnu flere grønne ambitioner arbejdet ind i fremtidens beslutninger. Efteråret bliver forhåbentlig tidspunktet, hvor der bliver mulighed for at se på flere dagsordner end tidlig pension og corona, så virksomheder, politikere og resten af vores samfund for alvor kan tage fat på sammen at finde en grøn vækstvej ud af krisen.
Artiklen er en del af temaet Debat.
