23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Formand for materieludlejerne er positiv

Der er flere sektorer under den hat, der hedder maskin- og materieludlejning. Der er skure og pavilloner, der er maskiner og så er der lifte. Vi har talt med formanden for den samlende forening, Materielsektionen under DI Dansk Byggeri, Stine Egsgaard, om hvordan hun opfatter situationen lige nu:

- Sådan set over en bred kam, har jeg indtrykket af, at der er god aktivitet i udlejningsbranchen. Der er udfordringer her og der, men generelt synes jeg, at det går ganske rimeligt, hvilket skal ses i lyset af, at byggebranchen jo generelt har kunnet holde aktiviteten oppe gennem hele corona’en, siger Stine Egsgaard til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Det er dog lidt forskelligt, hvor man kigger hen i udlejningssektoren. Når det gælder pavilloner til udlejning, så kæmper segmentet ifølge formanden med det nye bygningsreglement.

Et problem
- Hvor det før var kommunerne, der skulle godkende et midlertidigt byggeri, så er det nu centralt, og der er alt for få hænder til at klare arbejdet med godkendelse af specielt statik- og brandkrav. Det resulterer i alenlange ventetider, og det er ikke særligt smart, siger hun.

Fornuftigt liftområde
Liftområdet har det fornuftigt, og som Stine Egsgaard kan konstatere, ser det ud til, at der er kommet flere lifte i markedet. Det kan blandt andet ses af salget af mærkater til leverandørerne. Det er mærkater til Liftkontrollen, som skal sikre, at liftene er godkendte og at de er i kvalitetsmæssigt forsvarlig stand.

- Desuden arbejder vi jo med bæredygtighed i branchen. Jeg sidder i et udvalg under Vejdirektoratet, som arbejder med at lancere udbud på de første fossilfri byggepladser engang til næste år. Det bliver rigtigt spændende, fordi det for alvor vil sætte fokus på dels eldrevne maskiner, men også lægge op til brugen af biodiesel - også kaldet HVO-brændstoffer, siger Stine Egsgaard. Hun understreger at udlejningsbranchen på maskinsiden allerede er godt i gang med at indkøbe og markedsføre eldrevne maskiner.

Hun har selv i en årrække arbejdet med udlejning i bl.a. J. Jensen og har i dag forskellige bestyrelsesposter, herunder altså i Materielsektionen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|