23948sdkhjf

Kæmpe bro bygget helt uden tegninger

Ud af 130 indstillede projekter fra i alt 36 lande har byggeriet af den 634 meter lange bro over Randselva i Norge netop vundet hovedprisen som årets bedste Building Information Model (BIM)-projekt i verden.

Swecos eksperter i Building Information Modeling fra Danmark, Norge, Finland og Polen står bag modelleringen af broen, der torsdag 1. oktober vandt hovedprisen i software-udvikleren Teklas globale BIM Award.

Efter først at være gået videre som en af de regionale vindere i Teklas kåring af Skandinaviens bedste BIM-projekter, vandt Randselva-projektet efterfølgende prisen som det bedste BIM-projekt i verden samt prisen for det bedste infrastruktur-projekt i verden.

I motivationen for prisen fremhæves det blandt andet, at "Projektet er udnævnt som vinder, fordi det demonstrerer fordelene ved at anvende ny teknologi og udfordre status quo."

Digitale værktøjer ændrer byggebranchen
Fordelene ved BIM-projektet er blandt andet tids- og omkostningsoptimering, et fleksibelt parametrisk design, der muliggør hurtigere og nemmere revisioner af projektet samt et mere gnidningsfrit tværnationalt samarbejde takket være den universelle BIM af projektet.

I motivationen fremhæves også, at: "Sammen med sine partnere har Sweco udviklet en BIM-model, der indeholder al den nødvendige information, der skal til for at bygge en bro uden brug af tegninger. Det er et projekt, der viser, hvordan digitale værktøjer og nye måder at arbejde på, kan være med til at ændre byggebranchen."

Dansk specialist
Kasper Emil Vinther Arp, der er ingeniør i Sweco Broer & Tunneler, har stået for de parametriske armeringsmodeller af Randselva-broens søjler, fundamenter og overbygning. Han er naturligvis pavestolt af kåringen og af det internationale teamarbejde, han har været en del af på designet af broen.

- Den parametriske 3D-model, som vi har udviklet til broen, er den eneste officielle dokumentation for projektet. Det er et meget omfattende byggeri, som ville have været meget vanskeligt at styre uden en nøjagtig informationsmodel. Broen indeholder mere end 200 spændkabler og 200.000 armeringsstænger. Et niveau af oplysninger, der er så godt som umuligt at behandle manuelt, fortæller Kasper Emil Vinther Arp i en pressemeddelelse.

Den 26-årige ingeniør er en af de stadig relativt få danskere, der mestrer parametrisk 3D-modellering i infrastruktur-projekter.
Kaptain

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141