23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Der er tåget i krystalkuglen

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men lige nu er det endnu sværere end tidligere at forudse, hvordan markedet, økonomien og byggebranchen generelt vil komme til at klare sig i den kommende tid.

Sådan lyder meldingen fra byggeriets organisationer, der dog alle frygter, at bygge- og anlægsbranchen vil blive revet med i faldet, hvis store dele af samfundet må kigge ned mod den økonomiske afgrund.

- Byggeriet er kommet bedre igennem krisen end frygtet indtil videre, og både anlægsloftet, Landsbyggefondsmidlerne og frigivelse af feriepenge er gode håndsrækninger. Men når eksportvirksomhederne og den øvrige del af økonomien kommer til at opleve et direkte fald, så sætter det sig også i byggeriet. Så når bølgevirkningerne begynder at komme, så bliver byggevirksomhederne også ramt, siger Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri,

- Man skal huske, at hjælpeinitiativerne er gode, men de varer ikke evigt, og den aktivitet kan ikke lukke et hul efter så stort et fald, som et reelt økonomisk tilbageslag vil give. Hvis vi kigger 1-2 år frem, så vil de samfundsmæssige effekter sætte sig i byggeriet, og derfor er der fortsat grund til at være bekymret, fordi usikkerheden er så stor, lyder det videre.

Han bakkes op af Maria Schougaard Berntsen fra Tekniq Arbejdsgiverne, der dog ligeledes har svært ved direkte at forudse konsekvenserne:

- Coronakrisen er meget uforudsigelig, og vi ved ikke, hvad der sker. Men hvis vi oplever, at de økonomiske nøgletal falder yderligere og ikke stabilserer sig, så vil byggeriet også blive ramt, siger hun.

Finanskrisen var værst
Både DI Dansk Byggeri og Tekniq Arbejdsgiverne vurderer dog, at branchen ikke vil se ligeså mange konkurser, som tilfældet var i tiden efter finanskrisen.

- Virksomhederne er meget velpolstret, og branchen er endnu ikke ligeså hårdt ramt, faktisk langt fra. Generelt går det ret godt lige nu, siger Maria Schougaard Berntsen fra Tekniq Arbejdsgiverne.

- Det ser ud til at gå den rigtige vej med forbrugertillid, eksport og andre nøgletal, men det kan hurtigt vende igen, lyder det.

I SMVdanmark er man heller ikke bange for, at en samfundsøkonomisk krise vil trække blodrøde spor i byggebranchen. Her lægger også man vægt på, at branchen er gået mere eller mindre fri for coronavirus indtil videre.

- Man kan ikke udelukke, at et hotelbyggeri, der går konkurs, kan hive en entreprenør med i faldet, men grundlæggende er jeg ikke bekymret. Byggesektoren er den sektor, der er sluppet nådigst gennem corona, og jeg tror på, at det fortsætter sådan, siger adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|