23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

Davidsens Tømmerhandel
Den landsdækkende byggemarkedskæde Davidsens Tømmerhandel henter en af branchens helt tunge profiler til Odense.

Kåre Møller, der har mere end 20 års erfaring med at drive en stor tømmerhandel, skal nu videreudvikle Davidsens store tømmerhandel i Odense, der i dag er et vigtigt knudepunkt for Davidsens landsdækkende udrulning.

Kåre Møller, der kommer fra en stilling som direktør for Roslev Trælasthandel i Herning, lægger ikke skjul på, at Davidsens Tømmerhandel i Odense er noget af det ypperligste, man kan få tilbudt i branchen. Forude venter en stor opgave, som han går til med ydmyghed og respekt for de flotte resultater, der allerede er opnået.

Lea Ejendomspartner
Fra 1. oktober er Helle Nielsen ny kunderegnskabschef i LEA Ejendomspartner i Herlev, der som en del af Danmarks største mæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech, er et landsdækkende ejendomsadministrationsselskab.

Hun kommer med 20 års erfaring fra revisionsbranchen og er uddannet cand.merc.aud. De seneste 14 år har hun været revisor i det statsautoriserede revisionsselskab BDO, hvor hun har opnået stor viden om regnskab, rådgivning og rapportering inden for ejendomsbranchen.

Christensen & Co.
Verdensmålene er netop blevet fem år, og de næste 10 år er udråbt til handlingens årti - Decade of Action.

Derfor har arkitektvirksomheden Christensen & Co Arkitekter oprettet en rådgiverstilling udelukkende fokuseret på verdensmål til Nadia Sander Strange, der er cand. mag. i Tværkulturelle Studier.

Hun har gennem de seneste tre år varetaget strategisk kommunikation og arbejdet med verdensmål hos arkitektvirksomheden. Med den nye rådgiverstilling markerer Christensen & Co, at de tager arbejdet med at skabe arkitektur, der bidrager til verdensmålene seriøst.

Som verdensmålsrådgiver har Nadia Strange et styrket fokus på videndelingen og kvalificering af, hvordan bæredygtige valg i arkitekturen bidrager til verdensmålene.

I 2020 har Nadia allerede haft ansvar for afvikling af workshops om, hvordan Christensen & Co. selv påvirker verdensmålene - både positivt og negativt - og hvordan arkitektoniske løsninger kan styrke positive påvirkninger og minimere negative indvirkninger på målene. For at sikre, at løsninger bliver del af virksomhedens interne designudviklings-processer, er det nu tegnestuens forretningsstrategi, at alle projekter screenes og evalueres i hver fase.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|