Håndværkerfradraget er et godt værktøj

Licitationen - Byggeriets Dagblad gør sig 25. september på lederplads betragtninger om Bo-ligjobordningen og ser for sig, at byggeriet er bragt på støtten og lever en usund tilværelse. Men Licitationens betragtninger er en ommer.

Sandheden om Boligjobordningen er, at den årligt bruges af cirka 465.000 danskere, og da fradraget var på sit højeste i 2014, blev det brugt af cirka 650.000 personer. Ordningen er altså både kendt og brugt, og den har vist sig at være et godt værktøj til at fremme det, vi som samfund gerne vil have mere af. Det gælder for eksempel at gøre det mere attraktivt og muligt for flere boligejere at spare på energien, når de bygger nyt eller renoverer. Her er det oplagt at bruge Boligjobordningens mange fordele og udvide den, så vi får endnu flere grønne boliger. Samtidig er Boligjobordningen også en garanti for, at arbejdet er udført på regning, at der bliver betalt moms og skat, og ofte er der også en lærling med.

Sverige høster gevinsten
Forslaget om at øge fradraget har rod i de svenske erfaringer med den såkaldte ROT- og RUT-ordning, som er den svenske udgave af Boligjobordningen. Her er effekten stor og gavner både samfundsøkonomien og boligkvaliteten. Og selvom skatteværdien af fradraget i Sverige i forvejen er mindst syv gange så stort som i Danmark, så arbejdes der i øjeblikket på at gøre fradraget endnu større. Det gør de ikke for at give statsstøtte til den svenske byggebranche, men fordi ordningen på alle fronter har en positiv effekt på samfundsøkonomien.

Grønt og hvidt
Boligjobordningen kan være med til at gøre det mere attraktivt at lægge lidt flere timer på jobbet og lade andre ordne rengøringen, sætte forsatsvinduer op eller isolere havestuen. Set ud fra et samfundsperspektiv bliver vi rigere, hvis vi lader en professionel stå for isoleringen af udestuen og i stedet bliver lidt længere på jobbet. Det hæver arbejdsudbuddet, og så kan for eksempel travle børnefamilier købe sig til professionel hjælp fremfor at skulle udføre lavproduktivt gør-det-selv arbejde.

Byggeriet skal nok klare sig med eller uden håndværkerfradrag. Men forbrugerne er ret følsomme, når det gælder økonomiske incitamenter i forhold til både gør-det-selv arbejde og sort arbejde på den ene side og momsregistreret arbejde på den anden. Det handler altså ikke om tilskud til byggebranchen, men om at gøre det attraktivt at give et ekstra nap med på arbejdspladsen, og at gøre det attraktivt at spare på energien.

Og for at få lidt proportioner ind i sagen, så blev der i 2018 - som stadig er det seneste år, vi har statistik for - indberettet grønne håndværksopgaver for cirka 2,2 mia. kr. til Skat, hvilket svarer til en skatteværdi for borgerne på 590 mio. kr. og et provenutab for staten på cirka 400 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb. Og det i et år, hvor den samlede bygge- og anlægsbranche i alt omsatte for 282 mia. kr.

Håndværkerfradraget er en håndsrækning til boligejerne mere end til byggevirksomhederne. Licitationens sammenligning med EU-støtte m.m. til landbruget er - langt ude på landet.

Artiklen er en del af temaet Debat.