23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Konsortium sætter sig tungt på milliard-fakultet

Det er en opgave af de omfattende, som konsortiet EKJ, Dall & Lindhardtsen og KHR Arkitekter står over for i Odense.

Her opfører Vejdirektoratet på vegne af Syddansk Universitet et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet til 1,3 mia. kr., og konsortiet har netop vundet opgaven med både byggeledelse og fagopsyn på byggeprojektet. To opgaver på henholdsvis 20 mio. kr. og 10 mio. kr.

- Vi er stolte over at skulle hjælpe Vejdirektoratet videre med dette spændende projekt, lyder det i en pressemeddelelse fra sektordirektør Jon T. Simonson hos EKJ Rådgivende Ingenører på vegne af konsortiet.

Bliver storleverandør
Kontrakten på SDU Sund omfatter byggeledelse, testorganisering, måleteknik og fagtilsyn til byggeriet og de specialiserede tekniske anlæg for blandt andet dyrestalde og laboratorieområder, som vil blive udført i flere entrepriser.

Som en del af kontrakten skal konsortiet også bidrage til at lave en performancetest og prøvedrift af byggeriet.

I forvejen er de tre rådgivere involveret i projekteringen af råhus-arbejdet, arbejdet med facader, tagdækning og komplettering på SDU Sund.

Med de to nye opgaver sætter konsortiet sig altså yderligere på projektet.

Tidligere bygherre skrottet
- Vi glæder os over, at vi nu får lejlighed til at sætte den viden, som vi allerede har oparbejdet med teamet på projektet endnu mere i spil til gavn for projektet og de fremtidige brugere af huset, siger Jon T. Simonsen videre.

SDU Sund er et af fire projekter, som Vejdirektoratet overtog styringen af fra Bygningsstyrelsen i 2018.

Det skete, da tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) besluttede at flytte ansvaret, efter skandalesager regnede over Niels Bohr-bygningen samt en Ernst & Young-rapport, som såede tvivl om, hvorvidt Bygningsstyrelsen evnede at gennemføre byggerierne.

Det har dog ikke offentligt lydt kritik af SDU Sund-byggeriet, som nu er i sit første år af byggeriet. Første spadestik på det kommende fakultet blev taget i november 2019, og fakultetet ventes at kunne blive taget i brug medio 2023.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.183