Foran tre andre prækvalificerede er anlægsgartnervirksomheden OKNygaard A/S løbet med landskabsentreprisen på Det ny H.C. Andersens Hus i Odense.
Opgaven har ifølge prækvalifikationsmaterialet haft en anslået pris på 11 mio. kr., men entreprisesummen er ifølge Boie Skov Frederiksen, afdelingschef for bæredygtighed og mobilitet i Odense Kommune, landet på 8,9 mio. kr.
Han oplyser over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at arbejdet på det store anlæg skal være færdigt i sommeren 2021.
Her er det planen, at indvielse af hele Det ny H.C. Andersens Hus skal finde sted.