23948sdkhjf

Eventyrlig opgave til OKNygaard

Anlægsgartner OKNygaard står for entreprisen med anlæggelse af det store haveanlæg, der er en integreret del af Det ny H. C. Andersens Hus i Odense. 

Projektet skal opbygges, så to-tredjedele af bygningen etableres under jorden og haven dækker taget. Det stiller helt særlige faglige og udførelsestekniske krav i forhold til opbygning af haven 

– Som besøgende i haven kommer du til at bevæge dig hen over taget uden at bemærke, at du går på taget. Hele taget kommer til at blive dækket af haven. Det betyder at haverummet teknisk skal opbygges som en taghave. Udfordringen ved taghaver er at sørge for, at vægten bliver holdt nede samtidig med at beplantningen har et tilstrækkeligt vækstgrundlag, fortæller projektleder hos OKNygaard, Henrik Vittrup i en pressemeddelelse fra anlægsgartneren og tilføjer, at firmaet skal sikre afvanding samtidig med at taget forbliver tæt. 

Samarbejde på begrænset plads 

Der kommer til at være to haver som er trukket en etage ned og er i niveau med museet under terræn. Haveanlægget bliver samlet på 9.000 kvm, og dermed større end den tidligere have. Den nye have kommer til at brede sig ud over den tidligere Thomas B. Thriges Gade, der har gennemskåret Odense bymidte. 

– En af de store udfordringer ved projektet er, at vi arbejder på meget lidt plads og med begrænsninger på, hvilket grej vi kan benytte i forhold til vægt. Det bliver et valg mellem de helt store kraner og mindre maskiner og håndkraft, fortæller Henrik Vittrup om nogle af de særlige udfordringer, der skal tages højde for i H.C. Andersen-projektet. 

Det ny H.C. Andersens Hus

Japanske Kengo Kuma har tegnet det ny H.C. Andersens Hus. Museumsbyggeriet tæller i alt 5.600 kvm runde bygninger, hvor børn og voksne kan lære H.C. Andersens liv og værk at kende fra deres eget ståsted. 

Selve museet består af runde bygninger, der bliver forbundet under jorden og dækket af en have. I alt bliver to-tredjedele af museet etableret under jorden, så det bliver nogle anderledes og eventyrlige rammer.

Odense Kommune er bygherre, og det støttes økonomisk af A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden.

Holder vægten nede

På dækket skal anlægsgartneren etablere en drænbakke, hvor der skal udlægges letfyld i form af leca. Der hvor der skal være bede, skal der specialjord, som er let og god til at holde på vandet, oven på lecaen. Denne opbygning er ifølge OKNygaard med til at holde vægten af anlægget nede i forhold til tagets bæreevne. 

Der bliver etableret et drypvandingsanlæg og kloaksystem på dækket til at sikre afvanding og afløb fra regnvand. 

Øverst bliver der grusstier, klassiske klinkebelægninger, chaussesten og en spændende beplantning. Der skal blandt andet plantes færdige takshække i varierende højder. Endelig får de besøgende glæde af en sø og spejlvandsbassin på tagdækket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14