Landets hårde ghettoer går mod nye tider. I nogle tilfælde - som i Mjølnerparken - har der ligget helhedsplaner klar længe. For andre er de skubbet i gang med den tidligere regerings ghettolov, som sigter mod at afvikle landets ghettoer inden 2030.
Læs mere: Kæmpe almen renovering kommer i udbud
Københavns Kommune har valgt "Københavnermodellen", hvor man ikke river almene boliger ned for at leve op til, at der skal være maks 40 pct. almene boliger i en hård ghetto. Andre går mere gennemgribende til værks.
I landets største Ghetto, Vollsmose i Odense, har byrådet eksempelvis valgt, at man river 1.000 af boligerne ned, og det betyder, at 2.500 beboere skal genhuses.
Den del skal ske samtidig med, at 1.800 resterende almene boliger i bydelen skal renoveres, og private investorer får lov at opføre 1.600 private boliger.
Også i Gellerup-parken i det vestlige Aarhus skal der rives boliger ned, 600 stk. og samtidig gøres der plads til 900 private boliger og 17.000 kvm erhverv. Det er en udvikling af området, som følger en ellers omfangsrig omdannelse og fornyelse af området, som begyndte i 2011, som allerede har betydet store renoveringer og midlertidige genhusninger.
12 mia. til omdannelse
Staten afsatte i 2018 med regeringens ghettoplan godt 12 mia. kr. til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder og ghettoer i perioden 2019 til 2026.
Samtidig gav regeringen mulighed for, at en boligorganisation kan blive pålagt at afvikle boligafdelinger i særligt belastede ghettoområder, hvor det ikke er lykkedes at vende en negativ udvikling.
Udover fysiske omdannelser af ghettoer indeholdt ghettoplanen også en lang række andre indsatser som styrket politiindsats, hårdere straffe til beboere, og mere håndfast styring med, hvem som får lov at bo i området.
I alt er der 15 områder på regeringens liste over hårde ghettoområder, som senest blev opdateret i 2019. Et område er en hård ghetto, hvis den har stået på listen igennem mere end fire år.
BREAKING