23948sdkhjf

Når forskallingsteknologi går op i en højere enhed

Som førende inden for forskallings- og stilladssystemer tilbyder PERI gennemtænkte løsninger, der anvendes på højhuse over hele verden – det gælder også på Danmarks højeste boligbyggeri, Lighthouse, hvor der er blevet valgt en nyskabende, selvklatrende forskallingsløsning.

Det er første gang, at løsningen PERI ACS benyttes på dansk jord. Systemet er udviklet med henblik på at strømline kernekonstruktionen på høje byggerier, og med hele 142 meter i højden indskriver århusianske Lighthouse sig i netop denne kategori. Det unikke ved systemet er, at det selv kan bevæge sig opad kernen via hydrauliske stempler.

”Det kravler op som en larve på en væg og tager både vægforskalling og platforme med sig. Det smarte er, at alt løftes hydraulisk, så kranen tages helt ud af ligningen - og dermed frigøres til andre formål,” udtaler Rene Østergård, salgsingeniør hos PERI.

Effektivisering og sikkerhed i højsædet

PERI ACS er en videreudvikling af et eksisterende PERI-system, som løftes via kran. Den hydrauliske løsning udgør en tungere post i budgettet, men fordelene er også til at få øje på, hvis man spørger Henrik Kristensen, som er betonformand hos totalentreprenør Per Aarsleff A/S:

”Beslutningen om at vælge den hydrauliske version blev truffet efter grundige overvejelser, hvor de mange fordele i sidste ende opvejede investeringen. Udover at spare en masse kranløft, er det en stor gevinst, at vi med denne løsning ikke er sårbare over for vind og vejr,” forklarer han og fortsætter:

”At vi kan arbejde, selvom det blæser og kranen står stille, er helt centralt for at imødekomme den stramme tidsplan og løfte en etage hver sjette dag. Derudover er det et stort sikkerhedsmæssigt plus, at alting løftes samtidigt, så alle platforme og rækværker følger med, uden åbne ender.”

En fælles indsats

Rene Østergård udtrykker stor begejstring over, at valget faldt på PERI ACS som forskallingsløsning til Danmarks højeste boligprojekt:

”Det er første gang, at systemet er i aktion i Danmark, og vi er glade for, at Aarsleff har peget på vores løsning i bestræbelserne på at optimere projektet mest muligt i forhold til tid, kvalitet og sikkerhed,” udtaler han om samarbejdet, som Henrik Kristensen også omtaler med rosende ord:

”Det har været en lang og interessant proces båret af et vellykket samarbejde med PERI-teamet, som har ageret utroligt professionelt i hele forløbet. Det gælder blandt andet PERI´s nordiske Engineering Competence Center, som sidder i Danmark og har indgående international erfaring, samt Rene Østergård og PERI´s supervisor, der ligeledes har bidraget med deres store ekspertise,” slutter Henrik Kristensen, der sammen med formand, Lukasz Borowski, har det overordnede ansvar for betonkonstruktionerne.

  • Familievirksomheden PERI blev etableret i 1969 og er markedsledende inden for forskalling og stilladssystemer med mere end 70 datterselskaber fordelt på 90 lande.
  • PERI har skarpt fokus på at gøre byggeri hurtigere, sikrere og mere effektivt.
  • Samarbejde baseret på partnerskab og tillid er en af virksomhedens grundlæggende værdier, hvilket danner grobund for langvarige kunderelationer.

Læs mere på www.peri.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093