23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LICITATIONEN MENER: Chefdrømme skaber stærkt medejerskab

På langt de fleste danske arbejdspladser varetager dygtige og fleksible medarbejdere de opgaver, de skal løse, med både hjerne og hjerte. Mange medarbejdere er så dedikerede, at de ofte bruger ordene os og vi, om den virksomhed, de arbejder for. Mange føler et stærkt medejerskab og en ny undersøgelse fra Konsulenthuset Ballisager viser da også, at to ud af fem af de unge under 35 år drømmer om at prøver kræfter med et lederjob.





Der bliver nu næppe brug for så mange ledere, men for virksomhederne handler det om at få forløst lederpotentialet, så de medarbejdere, som egner sig til et lederjob, kan få prøvet det af. For de medarbejdere, der af den ene eller anden grund ikke egner sig til at være ledere, må virksomhederne for alt i verden forsøge ikke at demotivere ved helt at tilsidesætte den værdi, som engagerede medarbejdere repræsenterer.





I de fleste virksomheder er der masser af jobfunktioner som kræver ansvar og det ansvar kan ledelsen med fordel uddelegere til andre end mellemledere og chefer. På den vis får de "menige" medarbejdere også mulighed for at udfolde deres evner og være med til at skabe synlig værdi.





Det er mangfoldigheden, dedikationen og dygtig ledelse, hvor både hjernen og hjertet er med til at træffe beslutningerne, der er fundamentet for en succesrig virksomhed. Har man den motor, så kan man stort set hælde alle mulige forretningsideer i motorrummet.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125