23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

REGION HOVEDSTADEN

ESPERGÆRDE
Spildevandskloakering
Helsingør Byråd har vedtaget tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2012-2026 endeligt.

Med tillægget bliver det nye boligområde Kelleris i Espergærde spildevandskloakeret. Regnvand skal håndteres lokalt.

Sydkystens renseanlæg har ikke tilstrækkelig kapacitet til at håndtere spildevand og regnvand fra alle de kommende byudviklingsprojekter i Espergærde, når disse står færdige. Det betyder, at der er behov for en ombygning af renseanlægget, inden spildevandet fra det nye boligområde i Kelleris kan håndteres. Ud over kapacitetsproblemerne på renseanlægget, er kloaknettet i Espergærde ikke tilpasset de stigende mængder nedbør.

Forsyning Helsingør har lavet en plan for udbygning af renseanlægget. Anlægsarbejdet forventes igangsat næste år og forventes at være færdigt ultimo juni 2022.

RUNGSTED
Udskiftning af flydemoler
Rungsted Havns bestyrelse har besluttet at igangsætte en udskiftning af flydemolerne i den nordlige del af Rungsted Havn, hvilket Hørsholm Kommunalbestyrelse sagde god for på sit seneste møde. Kommunalbestyrelsen godkendte, at der optages et lån på 3,5 mio. kro til udskiftningen.

Flydemolerne i Rungsted Havn har været i brug siden havnens genopbygning tilbage i 1974. Der er flydemoler både i den nordlige og sydlige del af havnen, men i første omgang er det kun flydemolerne i den nordlige del, der udskiftes.

Det forventes, at moleudskiftningen er gennemført inden årsskiftet.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK
Brorenoveringer
Holbæk Kommunalbestyrelse har frigivet 10,5 mio. kr. til brorenoveringer.

Pengene skal bruges til projektering og renovering af broer, der allerede er underlagt vægtbegrænsninger, eller vil være underlagt vægtbegrænsninger inden for en kort periode på grund af dårlig stand.

En del af beløbet bruges på at fjerne bro 26 på Audebo Skolevej, som for længst er udtjent, og som der ikke længere er brug for.

Cirka 800.000 kr. vil blive anvendt til projektering af totaludskiftninger/totalrenoveringer af broer, som ikke gennemføres i indeværende år, så de er klar til, at der kan gennemføres udbud til vinter med anlægsstart i foråret 2021. En af disse broer er den fredede bro 129 på Tuse Byvej.

REGION SYDDANMARK

SKRILLINGE
Skovrejsning
Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune har sagt god for, at etablering af godt 12 hektar skov og åben natur på den sydligste del af det grønne friareal i lokalplan 28.12 Skrillinge Øst sættes i gang.

Over halvdelen af området foreslås tilplantet med relativt hurtigt voksende lystræarter, primært eg.

Desuden vil alle syd-, øst- og vestvendte bryn blive brede og med en række blomstrende og frugtbærende buskarter. På denne måde vil beplantede områder op til veje, stier og boliger få en gradvis stigende højde og blive mindre dominerende.

Etableringen af skoven opdeles i etaper med forventet omfang på omtrent en fjerdedel hvert år, efterhånden som eksisterende forpagtningsaftale kan ophøre.

REGION NORDJYLLAND

KLARUP
Krydsregulering
Aalborg Byråd har godkendt tre betingede aftaler vedrørende Aalborg Kommunes køb af et samlet areal på cirka 105 kvm samt midlertidig anvendelse af i alt cirka 430 kvm til arbejdsareal, alt med henblik på ombygning af det fire-benede kryds Svinetruget/Klarupvej/Storvordevej, Klarup til en et-sporet rundkørsel.

Krydset er i 2017 og 2018 blevet udpeget som en færdselssikkerhedsmæssig sort plet og har derfor høj prioritet blandt kommende trafiksikkerhedsprojekter.

Samtidig har byrådet tilkendegivet at ville ekspropriere de pågældende arealer efter reglerne i lov om offentlige veje, såfremt de ikke kan erhverves ved frivillige aftaler herom.

AALBORG
BRT-station
Aalborg Byråd har vedtaget Lokalplan 1-1-137 John F. Kennedys Plads, Aalborg Midtby endeligt, efter at den har været i supplerende høring.

Formålet med lokalplanen er at skabe grundlaget for at indrette John F. Kennedys Plads til en velfungerende central plads i Aalborg, der rummer gode vilkår for pendlere med den kollektive trafik samt for fodgængere. Pladsens indretning ændres, så der kan indrettes en BRT-station (Bus Rapid Transit), og der indrettes flere forskellige områder til ophold, adskilt af markant beplantning.

BRT-tracéet kommer til at forløbe tværs henover pladsen, og erstatter den eksisterende vejforbindelse mellem Boulevarden og Prinsensgade.

Der bliver tre større sammenhængende flader mellem vejarealerne, der kan benyttes af bløde trafikanter og indrettes med cykelparkering, beplantning og opholdsmuligheder.

Desuden gives der mulighed for at bygningerne syd for banegårdsbygningen kan fjernes for at styrke den visuelle forbindelse til Kildeparken.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03