23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

PL Beton fordoblede overskuddet

Den bornholmske betonelementproducent PL Beton A/S slog alle rekorder i 2019.

I det netop offentliggjorte regnskab for året steg bruttofortjenesten fra 73,6 mio. kroner i 2018 til 89,7 mio. kroner, mens overskuddet blev næsten fordoblet til 15,1 mio. kroner mod 7,9 mio. kroner året forinden.

Virksomheden offentliggør ikke omsætningstal, men resultatet skal ses som et udtryk for, at aktiviteten sidste år var exceptionel høj i betonfirmaet.

- Aktivitetsniveauet og ordretilgangen var meget høj, siger John Holm, der er adm. direktør i PL Beton, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Af ledelsesberetningen til regnskabet lyder det da også, at resultatet er bedre end forventet.

- Vi havde et fornuftigt held med at styre ordrerne igennem, og vi var mere effektive. Samtidig har vi nogle fantastisk dedikerede kollegaer, der har taget opgaven seriøst, tilføjer John Holm.

Boligbyggerier i hovedstaden
PL Beton leverer betonelementer til hele landet og opererer primært i Københavnsområdet, hvorfor 95 pct. af alle elementer bliver sejlet væk fra Bornholm efter endt produktion.

Betonvirksomheden er i gennemsnit vokset med 25 pct. om året siden 2011, hvor man foretog et generationsskifte i firmaet, der primært leverer elementer til boligbyggerier.

Markedet er toppet
- Vi oplever, at markedet er toppet nu, siger John Holm.

- 2019 var et fantastisk år for os, og jeg forventer ikke, at vi rammer samme niveau igen i den nærmeste fremtid, tilføjer direktøren.

Ved udgangen af 2019 steg egenkapitalen til 26,8 mio. kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04