23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Så er det med at få tænkehatten på!

Med en sjette plads i Global Innovation Index er Danmark i den absolutte elite, når man måler innovationskraften ud fra en række parametre, hvor blandt andet uddannelse, infrastruktur, forretningsstruktur og politisk miljø indgår.

Selvom der er al mulig grund til at glæde sig over den solide, danske innovationskraft, så er der desværre også udsigt til, at en række af de danske eksportvirksomheder kommer til at opleve tilbagegang. Simpelthen fordi efterspørgslen falder, men også fordi finansieringen af innovation på en række eksportmarkeder udhuler innovationskraften i de lande, vi eksporterer til. Det gælder ifølge Global Innovation Index især i Europa, Nordamerika og Asien.

Dermed vil blandt andet en lang række danske virksomheder med eksport af materialer og maskiner til bygge- og anlægsbranchen formentlig komme til at opleve mindre efterspørgsel, som ikke vil kunne dækkes ind på hjemmemarkedet.

Sådan tegner billedet sig desværre også lige nu i mange andre brancher. Og det er her, at virksomhederne for alvor skal tage tænkehatten på og forsøge og tænke i nye forretningsmuligheder. Måske skal der også tænkes på alternativ finansiering og nye afsætningskanaler.

Det er selvfølgelig lettere sagt, end gjort. Men, gør man ikke noget og lader stå til, så er den eneste udvej at forsøge at overleve på de mindste marginaler eller at dreje nøglen om.

Det ene valg er lige så godt som det andet. Men beslutningen skal træffes!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11