Nedlukning gav plads til stor hotelrenovering
Da Hotel Koldingfjord i marts måtte vinke farvel til gæsterne på grund af Corona brugte hotellet nedlukningen som en anledning til at sætte gang i en renovering, som længe havde været på tapetet.
Målet var, at hotellet skulle åbne igen til august med 110 nyistandsatte badeværelser, så der var pres på at få renoveringen færdig på kort tid. Samtidig bød den mere end 100 år gamle bygning på et væld af udfordringer undervejs i renoveringen.
– I en ældre ejendom som Hotel Koldingfjord er det ikke muligt at arbejde med standardløsninger, fortæller Jakob Juhl, projektleder og indkøber hos Bravida, der havde VVS-entreprisen på hotelprojektet. Han uddyber, at man gik på udkig efter en leverandør med særlige kompetencer, da konstruktionerne varierer fra badeværelse til badeværelse, så gulvafløbene skulle tilpasses til det enkelte rum og installeres effektivt.
Fakta om projektet
Bygherre: PKA og Hotel Koldingfjord
Hovedentreprenør: Adsbøll Entreprise
VVS-entreprise: Bravida
Murer-entreprise: Ries & Pedersen ApS
Valget faldt på den hollandskejede producent af designafløb ESS (Easy Sanitary Solutions), som matchede hotellets designlinje og kunne skræddersy løsninger til de enkelte badeværelser. Når bestillingerne skulle ændres i takt med, at badeværelsernes forskellige konstruktion blev åbenbaret, blev det også klaret.
Hos Ries & Pedersen Murermestre har de arbejdet med installationen af linjeafløbene for første gang. Og selvom der var pres på at få badeværelserne klar til tiden sparede murerne op til 30 minutter per installation, hvilket ifølge murerfirmaet blandt andet skyldes af en fabriksmonteret tætningsmembran:
Hotel Koldingfjord er netop genåbnet.