23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Tænk erhvervslivet ind, København

Et flertal af partierne på Københavns Rådhus landede onsdag en aftale for hovedstadens budget i 2021. Som ventet var der millioner til velfærd til at sikre blandt andet minimumsnomineringer i kommunens daginstitutioner. "En historisk stor investering" kalder Københavns Kommune de 450 mio. kr. i en pressemeddelelse.

Set med bygge- og anlægsbriller falder der heldigvis lidt millioner afsted - både på kort og lang sigt. Det helt store projekt, øen Lynetteholmen mellem Nordhavn og Refshaleøen, arbejder København nu videre med. Det giver både mere metro og en havnetunnel.

På kortere sigt skal der etableres flere cykelstier, skoleveje og flere grønne byrum.

Det er jo alt sammen meget godt, og sikrer bygge- og anlægsvirksomheder opgaver i årene fremover.

Men de store linjer for bedre erhvervsvilkår mangler stadig for landets hovedstadskommune, der desværre er notorisk kendt for ikke ligefrem at have den højeste erhvervsvenlighed. Virksomhederne må stadig lide under lange sagsbehandlingstider på byggesager og et generelt haltende erhvervsklima, som analyser fra både Dansk Industri og det nu tidligere Dansk Byggeri har vist gennem årene.

Med indgangen til et kommunalt valgår er der ikke noget at sige til, at kommunen laver "en historisk stor investering". Alle ved, der er stemmer i bedre velfærd. Men Københavns Kommune skal ikke glemme erhvervslivet. Det lægger en stor del af skattekronerne, der skal finansiere velfærdsforbedringerne. Og virksomhederne fortjener ærligt talt ikke dårlige erhvervsvilkår.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174