23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

REGION NORDJYLLAND

SMIDSTRUP
Biogasanlæg
BB-Biogas i Smidstrup har søgt Hjørring Kommune om tilladelse til at udvide indtaget af biomasse fra 36.000 tons til 160.000 tons pr. år. I forbindelse med udvidelse af produktionen skal der etableres yderligere to procestanke, en modtage- og en udpumpningstank, halvtag på del af plansiloen samt en lukket hal til separation, opbevaring af biomasser og et kedelrum med en 6 MW kedel inde på selve biogasanlægget.

Hjørring Byråd havde sagen på dagsordenen på sit seneste møde, hvor det blev besluttet at sende udkast til miljøvurderingstilladelse og forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.

LØKKEN
Hotel
Hjørring Byråd har besluttet at sende lokalplanforslag nr. 600-L14 og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.

Det nye plangrundlag skal gøre det muligt at udskifte eller ombygge Hotel Klitbakken i Løkken.

Der har været gennemført en forudgående offentlighed på baggrund af et projektforslag, som indeholdt et nyt hotel ved Nørregade 3 med 62 værelser, 14 værelser og wellnessfaciliteter i klitterne og 10 badehuse på stranden. Efterfølgende er der fremsendt ansøgning om et nyt projekt for udskiftning eller ombygning af Hotel Klitbakken, som er grundlaget for de planforslag, der nu sendes i høring, og som afviger fra de første planer på flere punkter. Der ønskes blandt andet etableret en hævet gangbro over vejen Bag Klitbakken, som skal forbinde Klitbakken og Søborg, og der planlægges for 96 værelser mod de tidligere 62 og et etageareal på cirka 3.750 kvm mod tidligere 3.360 kvm. Der gives derudover mulighed for opførelse af en værelsesfløj i to etager på Anton Bast Vej 1 med et etageareal på cirka 350 kvm.

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS
Parkeringshus
Horsens Byråd har vedtaget Lokalplan 348, P-hus, Rædersgade, Horsens og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Formålet med planlægningen er at give mulighed for at opføre et parkeringshus, der er centralt placeret i Horsens bymidte. Det nye plangrundlag giver mulighed for, at parkeringshuset kan opføres i op til 20 meters højde og rumme op til 200 parkeringspladser. Der vil også blive mulighed for etablering af el-ladestationer.

TVIS
Boliger
Holstebro Byråd har vedtaget lokalplan nr. 1183 for et boligområde ved Skautrupvej i Tvis endeligt.

Lokalplanen rummer mulighed for opførelse af cirka 20 åben-lave boliger og cirka 25 tæt-lave boliger.

EBELTOFT
Lagerhal
Ebeltoft Fjernvarme har bedt Syddjurs Kommune stille garanti for optagelse af et lån 5,3 mio. kr. hos Kommunekredit, som skal bruges på opførelse af en ny lagerhal til strategiske reservedele til ledningsnettet og produktionsapparatet.

Syddjurs Byråd har valgt at imødekomme ansøgningen.

HORSENS
Boliger
Horsens Byråd har besluttet at sende forslag til Lokalplan 340, Boliger, Samsøgade, Horsens og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en privat bygherre, som ønsker at etablere boliger i Samsøgade i Horsens. Planlægningen giver mulighed for at opføre tre bygninger på henholdsvis tre en halv, to en halv og halvanden etage med en bygningshøjde på maksimalt 15 meter.

REGION SYDDANMARK

AABENRAA
Udbygning
Aabenraa Byråd har vedtaget lokalplan nr. 129 Aabæk Efterskole endeligt.

Lokalplanen sikrer den langsigtede udvikling af Aabæk Efterskole og giver mulighed for at opføre nye bygninger samt mulighed for at udvide udvalgte eksisterende bygninger tilhørende skolen, der ligger ved Jørgensgård Skov, Aabenraa.

REGION HOVEDSTADEN

RØDOVRE
Etagehuse og rækkehuse
Ejeren af Tårnvej 97 i Rødovre ønsker at opføre en ny boligbebyggelse med cirka 22 boliger dels i etagehuse og dels i rækkehuse på adressen, og for at det kan lade sig gøre, skal der udarbejdes lokalplan for området.

Der er foreløbig lavet en startredegørelse for Lokalplan 150 Tårnvej 97, som i hovedtræk beskriver det forventede indhold i planforslaget og planprocessen, og som Rødovre Kommunalbestyrelse forleden godkendte.

Et forslag til lokalplan forventes herefter at være klar til godkendelse i december i år.

VEDBÆK
Udskiftning af svalegange
Rudersdal Kommunalbestyrelse har godkendt, at Søllerød Almene Boligselskab, Vedbæk, optager et lån til udskiftning af svalegange i afdeling 4, Vedbæk Fjord.

Udskiftningn af svalegangene er budgetteret til i alt 6.636.543 kr.

Bebyggelsen er opført i 2002 og består af tre bygninger med i alt 22 ældreboliger fordelt på stueplan og første sal.

HOLTE
Renovering af ungdomsboliger
Rudersdal Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for renovering af D.S.I. Skovlyporten Ungdomsboliger i Holte som ansøgt af Kuben Management og bestyrelsen for Skovlyportens Ungdomsboliger.

Renoveringsprojektet er budgetteret til 181.410.835 kr.

Det samlede renoveringsarbejde omfatter blandt andet udskiftning af samtlige tage, renovering af facade, altangange, døre og vinduer, renovering fundament og kældre,udskiftning af faldstammer og vand- og varmeinstallationer, etablering af balanceret ventilation og arealoptimering ved ombygning af boligerne. Også udearealerne skal der gøres oget ved.

Skovlyporten Ungdomsboliger består af 141 boliger fordelt på 12 boligblokke, hvoraf 11 er opført i 1967 og en enkelt i 1994.

Der gennemføres et EU-totalentrepriseudbud over renoveringsprojektet i november 2020 - marts 2021. Byggestart er sat til oktober 2021, og den samlede renovering forventes afsluttet ultimo 2023.

REGION SJÆLLAND

SORØ
Udskiftning af tag
Sorø Byråd har frigivet de 2,985 kr., der er afsat til renovering af Pedersborghallen. Pengene skal hovedsageligt bruges på udskiftning af taget, der er i dårlig stand.

Taget på Pedersborghallen, foyer og multisal, der består af bølgeeternit, fremstår i dag med revner og huller, som giver vandindtrængen med skader til følge.

Såfremt de indkomne tilbud er under det samlede budget, vil Teknik, Miljø og Drift udføre øvrige arbejder inden for den afsatte bevilling. Eksempelvis udbedring af halgulvet, som har flere skader efter vandindtrængen.

Udbud af tagrenoveringen vil ske via Sorø Kommunes dynamiske Indkøbssystem. Taget forventes udskiftet i år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.121|