23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Fremgang er et lys i mørket - og dog...

Hjælpepakkerne har siden coronakrisens indtog i Danmark holdt en stor del af dansk erhvervsliv i gang. I maj fik lærlingeområdet deres egen pakkke via en trepartsaftale, hvor virksomheder blandt andet får op til 90 procents lønkompensation til lærlinge. Det skal sikre, at lærlinge stadig kan finde en praktikplads på trods af coronasituationen, hvor mange virksomheder har fyret medarbejdere, og lærlinge ikke har stået først i køen til en praktikplads.

Ud fra de seneste praktikpladstal ser det ud til, at trepartsaftalen har virket. For bygge og anlægsbranchen har indgået fem procent flere lærlingekontrakter i juni i forhold til sidste år. Men som DI har påpeget, kan stigningen også skyldes, at parterne nu faktisk kan mødes igen.

Under alle omstændigheder er et stigende antal praktikpladser et lys i mørket. For der er død og pine brug for det. Derfor er det også lidt nedslående, når man ser på de resterende praktikpladstal. For ved udgangen af juni 2020 var godt 5.100 elever inden for alle brancher i skolepraktik, hvilket er en stigning på 11 pct. i forhold til 2019. Alene på installationsområdet er unge i skolepraktik øget med 55 pct. på elområdet og 58 pct. inden for vvs.

Det tegner jo et billede af, at der fortsat er virksomheder, som ikke er deres ansvar bevidst. Lærlinge er det dansk erhvervsliv skal bygge fremtiden på, og selvom skolepraktik til nød kan bruges i kortere perioder, så læres håndværket bedst ude i virksomhederne og eksempelvis på en byggeplads. Her har virksomhederne stadig en opgave at løse.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172