Statens veje mangler 1 mia. kroner til vedligehold

Der er overhængende risiko for flere revner og huller i asfalten på de statslige veje og broer i de kommende år. Frem mod 2023 vil der nemlig mangle over 1 mia. kr. til at vedligeholde statsvejene.



Det viser en prognose fra Transport- og Boligministeriet, som opgør behovet for optimal vedligeholdelse af statens veje, broer og andre bygningsværker fra 2020 til 2023.



Ifølge prognosen viser de seneste tilstandsvurderinger et samlet behov på 3.136 mio. kr. i den treårige periode.



Men på den nuværende finanslov er der kun afsat 2.339 mio. kr. til vedligeholdelse af statsvejene i samme periode.



- Prognoserne for den kapitalbevarende vedligeholdelse viser, at det totaløkonomiske optimale behov overstiger forventede finanslovsbevillinger. Dette betyder, at der igen vil blive opbygget efterslæb, hvis ikke finanslovsbevillingerne forøges, hedder det i ministeriets seneste halvårsrapport om status for de statslige anlægs- og byggeprojekter.



Udskydelsesomkostninger

Ifølge statusrapporten forventes der med den nuværende finanslovsbevilling dermed at blive opbygget et efterslæb på ca. 797 mio. kr. ultimo 2023.



Men på grund af såkaldte udskydelsesomkostninger på ca. 295 mio. kr. lander det samlede opbyggede efterslæb for perioden på i alt ca. 1.092 mio. kr., fremgår det.



Årsagen er, at regningen for at vedligeholde vejnettet vokser, jo længere man udskyder arbejderne.



- Når vejnettet ikke længere er i vedligeholdelsesmæssig balance, vil efterslæbet medføre meromkostninger for staten, da det vil være nødvendigt at udskyde arbejder, hvilket medfører meromkostninger i forhold til at udføre vedligeholdelsen rettidigt, hedder det i statusrapporten.



I rapporten fremhæves det, at efterslæbet på statsvejnettet løbende er nedbragt i henhold til politiske aftaler om en forstærket vedligeholdelsesindsats.



- På nuværende tidspunkt er der intet efterslæb, dvs. vejnettet er i vedligeholdelsesmæssig balance, skriver ministeriet.



Markant hop i efterslæb

I løbet af det seneste år er der dog sket et markant hop i det forventede merbevillingsbehov, dvs. efterslæbet på vedligeholdelseskontoen for de statslige veje.



I ministeriets statusrapport fra første halvår 2019 blev det forventede efterslæb således opgjort til 164 mio. kr. i perioden 2019 til 2022. Altså en forskel på 928 mio. kr. i forhold til de 1.092 mio. kr. i den seneste prognose.



Transport- og Boligministeriet oplyser, at stigningen i det forventede vedligeholdelsesefterslæb fra 2019 til 2020 primært skyldes, at 2023 ikke var med i sidste års opgørelse.



- I 2023 er der en større mængde af vedligeholdelsesopgaver på og ved statsvejene, som ud fra et økonomisk synspunkt bør prioriteres til den tid. Derudover er der to større renoveringsprojekter på Langelandsbroen og Sallingsundsbroen, som ikke var planlagt i 2019, skriver ministeriet i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Klimavenlig asfalt

Ifølge Vejdirektoratet, som har ansvaret for anlæg og drift af statsvejene, genberegnes prognoserne for det optimale økonomiske behov hvert år. Det sker på baggrund af målinger og eftersyn af tilstanden på vejbelægninger og bygningsværker.



Omkring 300 mio. kr. af det samlede vedligeholdelsesbehov i den seneste prognose kan således henføres til finansåret 2023, oplyser Vejdirektoratet.



Ud over vedligeholdelsesarbejderne på de to broer, som er sat i gang i år, er der i den langsigtede prognose også afsat midler til indførelse af klimavenlig asfalt.