23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

Øllgaard Rådgivende Ingeniører
Jørgen Øllgaard kan den 15. august fejre 50 års jubilæum i Øllgaard Rådgivende Ingeniører.

Det var Jørgen Øllgaards farfar, der grundlagde firmaet i 1902, og i 1970 blev Jørgen Øllgaard, der er født i 1943, ansat efter endt uddannelse som akademiingeniør med en overbygning som M.Sc. fra Lehigh University i Pennsylvania, USA.

På det tidspunkt var der otte medarbejdere i Øllgaard Rådgivende Ingeniører inklusive Jørgen Øllgaards far og bror, Axel og Jens Øllgaard.

I 1974 blev Jens og Jørgen Øllgaard optaget som medindehavere af firmaet med Jørgen Øllgaard som direktør. Den rolle varetog han frem til 2009, hvor datteren Birgit Øllgaard blev ansat som adm. direktør.

Jørgen Øllgaard har siden arbejdet som bestyrelsesformand og projektleder/ingeniør på forskellige projekter.

Gennem hele sin karriere har Jørgen Øllgaard haft en brændende interesse for polyteknik i bredeste forstand.

Interessen har han givet videre til yngre ingeniører i firmaet og i rollen som timelærer i konstruktioner og vandforsyning ved Ingeniørhøjskolen i Ballerup.

Som rådgiver er det dog især inden for vandforsyning, han har sat sine spor. Jørgen Øllgaards første opgave som rådgivende ingeniør omfattede projektering og tilsyn ved anlæg af Roskilde Vandforsynings Hornsherredværket. Dette omfattede alt fra boringer til vandværk samt Bonna-ledninger og etablering af rentvandsbeholder og udpumpningsstation ved Magrethehåb.

Siden var han projektleder på nybyggeriet af Øster og Vester Vandværk under Herning Forsyning, og de seneste 30 år har han især arbejdet på projekter for det tidligere Københavns Vandforsyning og nuværende Hofor.

Derudover stod han i spidsen for renoveringen af Lyngby-Taarbæk Vands udpumpningsstation i Lundtofte, der blev færdig tidligere i år.

Arkas A/S
Bent Madsen er ansat som ny projektkonsulent i Jylland hos dør- og vinduesleverandøren Arkas A/S.

57-årige Bent Madsen er uddannet bygningskonstruktør BTH, og har de seneste 20 år arbejdet hos Imdoor (Ingvar Michelsen), og har dermed et bredt kendskab til ståldøre, porte og stålrammepartier både med og uden brandkrav. Tidligere har han været hos UD Vinduer samt Daloc.

Sweco
Josephine Sjøgren Fürst er startet som rådgiver inden for bæredygtighed i Byggeri i København. Hun er uddannet ingeniør i Bygningsdesign fra DTU og kommer fra en intern stilling i Swecos Infrastruktur-division, hvor hun har været én af nøglepersonerne i deres ’Bæredygtighedssprint’.

Josephine Sjøgren Fürst får en tværgående rolle og vil fremadrettet komme til at løse bæredygtighedsopgaver for både arkitektdivisionen og byggeri.

Piet Siig Hansen er ansat som bygningsrådgiver i Aalborg. Han var ansat hos Sweco frem til august 2019, hvor han skiftede til Oluf Jørgensen.

Han har arbejdet på NAU knapt et år og er nu vendt tilbage til Sweco.

MTO Electric
MTO electric a/s har pr. 1. august ansat Anders Lemme Jensen som ny indkøbs- og logistikelev. Anders Lemme Jensen kommer fra en lignende stilling som speditørelev hos Geodis Wilson, men måtte pga. et alvorligt biluheld i 2017 afbryde uddannelsen.

Uddannelsen starter med en grundig oplæring i MTO’s store produktprogram med godt 45.000 varenumre og strækker sig over 2 år, der veksler mellem praktik i virksomheden og skoleophol

Han skal via tæt dialog med virksomhedens mere end 50 internationale leverandører være med til at optimere forsyningskæden og sikre de bedste indkøbsbetingelser.

MTO forhandler et bredt lagerført program af elkomponenter, kapslinger, kabler, tilbehør samt en række nicheprodukter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.315