23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ekspert: Kommuners kæmpelån giver god mening

Det er ikke bare en sameritansk håndsrækning til byggeriet, at kommuner i foråret og sommeren har lånt store summer til bygge- og anlægsprojekter. Det kan også vise sig at være godt købmandsskab.



- Det kan såmænd give ganske god mening, siger Kurt Houlberg, som er professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.



- Det skal selvfølgelig bero på en lokal vurdering af, hvad og hvor stort behovet er i den enkelte kommune. Men mange kommuner har haft anlægsmæssige ambitioner, som er større end det, de har haft mulighed for inden for anlægsrammen. Og derfor kan det være fornuftigt at gribe chancen, når der som nu er en ekstraordinær mulighed for at bryde anlægsrammen og lånefinansiere investeringen, siger han.



Kommunerne fik i foråret ekstraordinært muligheden for at låne penge til anlægsprojekter i 2020. Det blev dog kun gjort muligt for kommuner med en lav kassebeholdning.



De her kommuner har alle en likviditet under landsgennemsnittet. Giver det da økonomisk mening med så store lån?

- Det vil det sagtens kunne gøre, ja. Pengene bliver typisk brugt på projekter, som man alligevel gerne ville have lavet senere, og investeringerne kan også betyde afledte besparelser på drifts- og vedligeholdelsesudgifter, eksempelvis ved energirenoveringer. For en del kommuners vedkommende handler situationen også om, at de i de senere år har brugt en del af opsparingen til at nedbringe deres gæld med, og derfor har de - kan man sige - råd til at optage ny gæld, siger Kurt Houlberg.



Udover lokale fordel - fremhæver han også den samfundsøkonomiske effekt, fordi pengene går til at holde hånden under beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen.



Er der slet ikke faldgruber i de her lån?

- Som jeg ser det, er den største risiko, at man - nu hvor anlægsrammen er suspenderet i år og øget næste år - kommer til at lægge for meget vægt på de anlægsprojekter, der kan sættes hurtigt i gang. Man skal være opmærksom på at foretage det samlede helhedssyn og finde de projekter, som er vigtigst og vil gavne kommunens borgere mest på den lange bane - og ikke blot dem, som kan startes og afsluttes hurtigt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125