23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

EDC Bolig

EDC Bolig Poul Erik Bech Holbæk udvider forretningen med to nye partnere i form af Mads Pugerup Rasmussen, som i forvejen er ansat i EDC Bolig Poul Erik Bech og Allan Bachmann, som starter 1. august 2020.



27-årige Mads Pugerup Rasmussen har været ansat i EDC Bolig Poul Erik Bech siden marts 2019, hvor han senest har arbejdet som afdelingsleder i Smørum.



42-årige Allan Bachmann kommer fra en stilling som daglig leder hos Nybolig Odsherred.



Green Building Council Denmark

Green Building Council Denmark har ansat Maria Frøsig som ny kursusansvarlig.



Maria Frøsig er uddannet cand. merc. i strategisk planlægning og regnskab. Efter at have arbejdet en lang årrække i udlandet med rådgivning inden for investering og regnskabsaflæggelse, har hun været ansat som lektor på Niels Brock og senere Cphbusiness Academy.



Hun har været ansvarlig for udvikling af uddannelsen Professionsbachelor i International Handel og Markedsføring, internationale samarbejder med globale partnere samt undervisning i økonomi og marketing.



Sweco Danmark

Mikkel Weitze Mylund er pr. 1. august 2020 ansat som ingeniørpraktikant i afdelingen for Vand og Klima på Aarhus Kontoret.



Han Mikkel er 23 år og diplomingeniørstuderende inden for Miljø & Urban Water på Aarhus Universitet.



Under sit praktikophold hos Sweco skal Mikkel Weitze Mylund primært arbejde med klimatilpasning samt forskellige former for regnvandshåndtering.



MT Højgaard

Efter mere end 4 år hos entreprenøren MT Højgaard forlader Mads Bue Mørk stillingen som projektudviklingschef for at stå i spidsen for Arlas portefølje af ejendomme i hele verden, skriver Estate Media.



Mejerigiganten opførte blandt andet verdens største mejeri udenfor London for 10 år siden.



Mads Bue Mørk arbejdede før sin tid hos MT Højgaard som drifts- og projektchef hos Datea. Han er uddannet på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174