23948sdkhjf

København skal være hurtigere til byggesagsbehandling

Enhver, der har prøvet at indsende en ansøgning om en byggesag i Københavns Kommune, kender situationen: Sagsbehandlerskift, gentagne spørgsmål og fremsendelse af den samme dokumentation, tunge IT-systemer, embedsmænd der udebliver fra møder, og tiden, der bare går og går...

Problemerne er velkendte, og bærer en stor del af skylden for, at København år efter år ligger i bunden af diverse opgørelser over kommuners erhvervsvenlighed.

Men den dårlige byggesagsbehandling føles ekstra tung netop nu, hvor Coronakrisen har sat en tyk streg under byggeriets rolle i at stimulere vækst og beskæftigelse. København har - som mange andre kommuner - udnyttet det suspenderede anlægsloft til at fremrykke anlægsprojekter, og regner med at bruge omkring 350 mio. kroner til at udbygge og renovere blandt andet veje, legepladser og offentlige bygninger i indeværende år.

Pengene kommer dog kun ud at arbejde, hvis vi hurtigt kan godkende byggesagerne, og dét kan man - historien in mente - have en berettiget tvivl om.

Venstre stiller derfor på næste møde i Teknik- og Miljøudvalget forslag om, at forvaltningen opretter et fast track forløb for de byggesager, der er fremrykket til 2020 som følge af suspendering af anlægsloftet i 2020.

I en række andre kommuner er der gode erfaringer med et fast track forløb for byggesager både før coronakrisen, men også i forbindelse med coronakrisen.

I Furesø Kommune har de i en årrække haft stort fokus på erhvervsbyggesager, hvor kommunen behandler ansøgninger fra virksomheder i et særligt fast track og løbende drøfter virksomhedernes behov med Furesøs erhvervsforeninger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på erhvervssager er 18 dage.

Og i Frederiksberg Kommune er der blevet tilrettelagt et fast track forløb i forbindelse med ophævelsen af anlægsloftet i 2020 for i højere grad at kunne fremrykke allerede planlagte bygge- og anlægsprojekter.

Dét må også kunne lade sig gøre i København og vi håber derfor, at de andre partier er med på at give byggeriet en hjælpende hånd!!

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125