23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

REGION SYDDANMARK



VEJEN

Boliger

Vejen Kommune har fremlagt forslag til lokalplan 313 for et område til boligformål ved Vamdrupvej i Vejen i offentlig høring frem til 16. august.



Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en konkret henvendelse fra en privat jordejer om etablering af et nyt boligområde ved Vamdrupvej. Boligområdet ønskes etableret med forskellig boligtyper i maksimalt to etager.



Formålet med lokalplanen er således blandt andet at fastlægge områdets anvendelse til boligformål med varierende boligtypologier og sikre etablering af grønne områder med højt naturindhold.



VAMDRUP

To boliger

Varde Bolig Administration, afdeling 901, ønsker at opføre to almene familieboliger på Kongeåvej 3-5, Vamdrup som et fortætningsbyggeri.



Kolding Byråd godkendt på sit seneste møde skema A og gav dermed tilsagn om støtte til byggeriet, som har en samlet anskaffelsessum på 4.290.000 kr.



Boligerne opføres som tæt-lavt byggeri, og byggeopgaven forventes udbudt i fagentrepriser.



Der er forventet byggestart på projektet omkring årsskiftet 2020/21.



STRIB

Boligområde

Middelfart Byråd besluttede på sit seneste møde at sende et forslag til lokalplan 199 for et nyt boligområde ved Abelonelundvej 45 i Strib i offentlig høring.



Økonomiudvalget godkendte i sensommeren 2019, at igangsætte planlægningen for et nyt boligområde nord for Abelonelundvej i Strib på baggrund af et projekt med både tæt-lav og åben-lav bebyggelse samt et område med etageboliger i op til fem etager. Udvalget godkendte igangsætningen af planlægningen under forudsætning af, at områdets udnyttelse blev mindre intensiv.



Ansøger har efterfølgende ændret projektet, så det alene rummer mulighed for tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af dette ønske.



REGION SJÆLLAND



SLAGELSE

Boligbebyggelse

Slagelse Byråd besluttede på sit sidste møde inden sommerferien at sende forslag til Lokalplan 1221 - Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 i 10 ugers offentlig høring.



Lokalplanen vil give mulighed for opførelse af seks tæt-lave boliger i to boligstokke på halvanden etage. Bebyggelsen vil bestå af klassisk udseende længehuse med tre boliger på cirka 110 kvm i hver.



VIBY

Skolerenoveringer

Roskilde Kommune har sammen med skoleledelsen ved de to skoler udarbejdet et forslag til renoveringer og bygningsmæssige ændringer ved Viby Skole og Østervangsskolen.



Der er gennemført nogle strukturændringer med blandt andet sammenlægning af skoler. Som følge af strukturændringerne er der opstået behov for at få gennemført nogle bygningsmæssige ændringer på skolerne.



Roskilde Byråd gav på sit seneste møde en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til de foreslåede ændringer og renoveringer.



RINGSTED

Daginstitution

Ringsted Kommune har besluttet at bygge en ny Kastaniehave-institution til erstatning for den nuværende institution, som trænger til en gennemgribende renovering. Byrådet afsatte med vedtagelsen af budget 2020 44 mio. kr. til den nye institution.



På seneste byrådsmøde blev det besluttet, at institutionen skal bygges til 135 børn.



Den nye institution får en central placering på Vestervej, som tilgodeser brugerne i stationsområdet samt pendlerfamilier, der skal med toget fra Ringsted Station.



Byggeriet indebærer, at den tidligere Vestervej Skole og det tidligere Familiehuset, der ligger på stedet, rives ned. Parallelt hermed udføres forberedende undersøgelser af servitut- og støjforhold med mere, der tilsammen skal danne basis for den detaljerede placering og derefter udbudsmateriale til den kommende ny Kastaniehave-institution.



Ringsted Byråd anlægsbevilgede 3,2 mio. kr. til nedrivning og diverse forundersøgelse på sit sidste møde før sommerferien



REGION HOVEDSTADEN



FREDENSBORG

Renovering af almene boliger

Fredensborg Byråd har godkendt skema A for renovering af Boligselskabet Domea Fredensborgs afdeling Egeparken.



Afdelingen er opført i 1975 og indeholder 37 boliger med henholdsvis to og tre rum.



Helhedsplanen for afdelingen omfatter blandt andet tagrenovering, facaderenovering, vinduer og terrasser, opretning af kældertrappe, vandafledningsrenovering, ventilation og faldstammer, opretning af adgangsstier, ny legeplads og nye indgangspartier i forbindelse med etablering af tilgængelighed.



TAASTRUP

Botilbud

Høje-Taastrup Byråd har godkendt, at der udarbejdes et budgetforslag til budget 2021 vedrørende opførelse af et botilbudpå Frøgård Allé 6 med 24 boliger.



Botilbuddet skal erstatte de to små botilbud på Pile Allé i Taastrup og Stationsvej i Hedehusene. Tilbuddet får flere pladser end de to eksisterende botilbud med tilsammen 10 pladser. I det nye botilbud bliver der tale om 24 boliger fordelt på tre huse.



Ifølge den foreløbige tidsplan sætte byggeriet i gang primo 2021.



TAASTRUP

Bilsalg

Ejeren af Taastrup Hovedgade 164 ønsker at flytte sin nuværende aktiviteter med bilsalg og værkstedsfunktion på Taastrup Hovedgade 171 til nr. 164.



For at det kan lade sig gøre, er der udarbejdet forslag til nyt plangrundlag, som Høje-Taastrup Byråd har godkendt til høring.



HØJE-TAASTRUP

Etageboliger

Høje-Taastrup Byråd besluttede på sit møde ultimo juni at sende forslag til lokalplan 2.30.3 for et areal i den nye bydel Høje Taastrup C i offentlig høring i fire uger.



Lokalplanen vil gøre det muligt at opføre en karrébebyggelse i fire til seks etager med op til 148 boliger og lidt over 350 kvm til serviceerhverv og detailhandel.



ALBERTSLUND

Renovering af klimaskærm

Albertslund Kommunalbestyrelse har frigivet 2 mio. kr. til renovering af Herstedvester Skole, så den er parat til lavtemperaturfjernvarme.



Kommunalbestyrelsen vedtog i 2016 Strategi for fjernvarmen i Albertslund, hvilket betyder, at hele byen overgår til lavtemperaturfjernvarme i 2026.



Forvaltningen har foretaget screening af flere af de kommunale ejendomme for at få kortlagt, hvad der skal til, for at de kommunale ejendomme bliver klar til at kunne holde bygningen tilstrækkeligt opvarmet med lavtemperaturfjernvarme.



På Herstedvester Skole er der behov for at forbedre klimaskærmen og varmeanlægget ved at udskifte radiatorer, varmevekslere, vinduer samt dørpartier.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.172