23948sdkhjf

Leder: Dansk erhvervsliv stikker vækstkursen af

De danske aktier har for alvor lagt corona-krisen bag sig og er tilbage i det rekordhøje niveau fra midten af februar. Tirsdag slog det danske C25-indeks nemlig alle rekorder og lukkede i det højeste niveau nogensinde.

Sådan kunne man forleden - med glæde, og en vis forundring - læse på Finans.dk

Glæde, fordi det er udtryk for, at de toneangivende virksomheder i C25-indekset har besluttet sig for at tackle krisen ved at kigge fremad, og formentlig har noget konkret at have optimismen i. Forundring, fordi den globale genåbning ovenpå corona-krisen tilsyneladende er slemt ude af takt. Det faktum har de danske virksomheder heldigvis valgt at ignorere. Og i stedet for at vente på, at landene rundt om os kommer frem til noget, der ligner fælles fodslag, så har de danske virksomheder sat sejl med kurs mod vækst.

Det er så stærkt et signal at sende, at selv den mest forhærdede pessimist må overgive sig.

Den enorme økonomiske saltvandsindsprøjtning fra statens kasser til danske borgere og dansk erhvervsliv er en væsentlig årsag til, at den danske genåbning tager ekstra fart fra dag til dag.

Ingen kan med sikkerhed sige, om optimismen og den indædte kamp for at sætte gang i økonomien og skabe vækst, bærer frugt på sigt.

Men, det er et rigtigt og flot signal, som dansk erhvervsliv, herunder aktionærerne, sender. Og det bliver godt modtaget!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203