23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Asfalt-boss: Det er vigtigt at tænke kriseberedskab meget bredt

Colas Danmarks adm. direktør Hans Oluf Krog har ikke følt sig isoleret under coronakrisen, men han ser frem til at gense sine udenlandske kolleger. Mød direktøren her i serien "10 spørgsmål"

I min virksomhed har coronakrisen medført...

... de begrænsninger og forholdsregler, som alle andre oplever og må leve med i denne tid.



Da Colas’ hovedaktiviteter er udendørs, er vores virksomhed dog langt fra så hårdt ramt som mange andre virksomheder eller som vores moderselskab i Frankrig og søsterselskaber i andre lande, der har været totalt nedlukkede.



Personligt har corona-krisen medført...

... de samme begrænsninger, som andre mennesker har oplevet, for eksempel ekstra forsigtighed i forhold til samvær med de ældre i min familie, men jeg har under hele nedlukningen af Danmark haft mulighed for at gå på arbejde, og derfor har jeg nok ikke følt mig så isoleret som mange andre.



Corona-krisen har lært mig at...

... det er vigtigt at tænke kriseberedskab meget mere bredt. Vi har naturligvis en generel kriseberedskabsplan i Colas, men det er nok de færreste der havde forberedt sig på en pandemi. Vi fik hurtigt aktiveret vores krisestab, fordelt arbejdsopgaver, informeret organisationen og sat daglige møder op via Teams.



Noget af det gode der er kommet ud af coronakrisen er, at vi har fået øjnene op for, at mange møder kan holdes lige så effektivt via Microsoft Teams. Det betyder, at vi sparer en masse tid og penge på at rejse.



For mig som leder var den største udfordring under coronakrisen...

... da Danmark lukkede ned, betød det store ændringer for erhvervslivet. Colas er meget afhængig af offentlige myndigheder, som også lukkede ned, og både de og vi skulle tilpasse os de nye arbejdsvilkår.



Når man skal lede en virksomhed på distancen, særligt en virksomhed som Colas, der har mange afdelinger rundt omkring i landet, gælder det om at have dygtige og engagerede medarbejdere, du kan stole på.



De første, jeg vil besøge, når vi igen kan færdes normalt er...

... at jeg glæder mig til igen at få mulighed for at komme rundt i organisationen og møde mine medarbejdere. Besøg har været meget begrænset den seneste tid, hvor hovedparten af kommunikationen er foregået over Teams. Det er vigtigt for mig at få takket mine medarbejdere for deres store indsats med at holde hjulene i gang og bevare vores mange arbejdspladser.



Da Colas er en del af den internationale Colas Gruppe med virksomheder i 50 forskellige lande, glæder jeg mig også til at se mine udenlandske kolleger.



Jeg bruger oftest min telefon til...

... er samtaler, information, beskeder - og nu også Teamsmøder.



Det bedste jeg kan foretage mig i fritiden er...

... at slappe af. Mine arbejdsdage er lange, og jeg har ind imellem brug for at koble helt af og tænke på ingenting.



Det vigtigste i mit arbejdsliv er...

... at jeg kunne ikke arbejde så mange timer som jeg gør, hvis jeg ikke syntes, at mit job er sjovt og spændende, og hvis jeg ikke kunne lide kulturen i virksomheden eller de mennesker, jeg omgås hver dag.



Jeg har arbejdet i Colas siden jeg blev ansat som ung ingeniør og har derfor kendt mange af medarbejderne i mange år. Vi har en åben-dør-politik i Colas, og ud over det faglige tager vi os tid til smalltalk. Det gør, at man lærer hinanden lidt bedre at kende, og så går samarbejdet lettere - og det hjælper især, når mange møder i disse Covid-19-tider skal afholdes bag computeren.



Højdepunktet i min karriere var...

... Det er svært at pege på ét højdepunkt. Der har været mange i løbet af de 20 år, jeg har været direktør i Colas. Blandt andet mange spændende opgaver i ind- og udland, men jeg glæder mig især over, at vi i Colas har kunnet tiltrække så mange dygtige og engagerede medarbejdere, som har været og er med til udvikle Colas til en moderne, effektiv entreprenørvirksomhed.



I fremtiden bliver det vigtigste for min branche...

... Veje er vigtig infrastruktur, og jeg betragter vejnettet som afgørende for sammenhængskraften i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi vedligeholder vejene.



En af branchens store udfordringer er massiv konkurrence og pres på indtjeningen, og selvom samfundet har fokus på bæredygtighed, bliver de bæredygtige løsninger ofte fravalgt af kunderne på grund af pris.



Jeg ser derfor en stor udfordring i at finde veje til at udvikle virksomheden og vores produkter, så vi kan imødekomme fremtidens behov for bæredygtige og miljøvenlige produkter til konkurrencedygtige priser. Genbrug er en af de muligheder, vi har god erfaring med i Colas.



Læs med fredag 26. juni, når vi igen stiller 10 spørgsmål

BREAKING
{{ article.headline }}
0.234