Usynlige penge er også rigtige penge
Det er som om reguleringer af sociale bidrag slet ikke tæller med, når fagbevægelsen gør boet op efter årets overenskomstforhandlinger. Men sociale bidrag er også lønforhøjelser
"Stem nej!" lød den bastante opfordring fra Malerforbundet i Danmark, da forbundets medlemmer skulle tage stilling til forligsmandens mæglingsforslag efter de strandede overenskomstforhandlinger. Hvorpå vi på mestersiden på det nærmeste fik at vide, at vi var DA og DI’s skødehunde og ikke til at tale med.
Og det er muligt, 2,50 krone på mindstelønnen over de næste tre år ikke lyder af meget. Eller at 1,7 procent oven i lærlingelønnen knap kan mærkes af den enkelte.
Men der fulgte faktisk mere med i lønposen - for alle.
Fritvalgskontoen fik et hak opad. Søgne-helligdagsgodtgørelsen fik også et nyk. Og farmand fik udvidet sin ret til forældreorlov. Det kan alt sammen gøres op i penge og skal tælles med i den samlede løn.
Sociale tillæg
Det bare som om, disse reguleringer er helt usynlige for fagbevægelsen. Men de repræsenterer dog en værdi. Det er rigtige penge, der skal tjenes ude i virksomhederne for, at de kan komme medarbejderne til gode i form af rettigheder.
Sociale tillæg udgør efterhånden op imod halvdelen af lønomkostningerne i malerfaget. Jeg nævner i flæng feriefridagene, Kompetencefonden, Sundhedsordningen, barns første sygedag, indbetaling til barselsfonden, og jeg kunne blive ved.
Ingen grund til dyb afstand
På arbejdsgiversiden skal vi blive bedre til at synliggøre, hvor meget vores medarbejdere rent faktisk får i løn; at der er tale om kolde kontanter, men at de bare ikke ses på lønseddelens bundlinje, som medarbejderne ser sig blinde på. Nej, årets overenskomstforhandlinger var for malerfagets vedkommende ikke optimale - det er nu en gang mest tilfredsstillende at nå frem til et resultat uden forligsmandens hjælp. Men den dybe afstandtagen fra det samlede resultat, vi oplever i fagforeningskredse, har ingen berettigelse.
Artiklen er en del af temaet Debat.
