BMI Icopal tager ansvar – med fra begyndelsen af PVC-branchens genanvendelsesordning
Som medejer af WUPPI tager BMI Icopal fortsat aktivt ansvar for genanvendelse af PVC-byggeprodukter i Danmark.
BMI Icopal er en af de fem virksomheder, der i 1997 stiftede WUPPI A/S – den danske ordning for indsamling og genanvendelse af byggeaffald af hård PVC. WUPPI-systemet er et tidligt eksempel på udvidet producentansvar (EPR), hvor producenterne selv tog initiativ til at sikre, at genanvendeligt PVC bliver indsamlet og recirkuleret i stedet for at blive deponeret.
BMI Icopal repræsenterer det oprindelige "I" i WUPPI-navnet som efterfølger til Icopal, der var med til at stifte WUPPI A/S i 1997. Som fortsat medejer af WUPPI bidrager BMI Icopal aktivt til arbejdet for ansvarlig og dokumenteret genanvendelse af PVC-byggeprodukter. Det sker i samarbejde med Ragn-Sells Danmark A/S, som står for indsamling, sortering og oparbejdning.
Bag BMI Icopal står to af tagbranchens stærkeste brands, Icopal og Monier, så vores kunder har adgang til det bredeste udvalg af løsninger til både skrå og flade tage.
BMI Icopal er del af BMI Group, som har hovedsæde i London, selskaber og produktionsfaciliteter i Europa, Asien og Afrika og vi har mere end 9.500 medarbejdere verden over.