23948sdkhjf

Byggerimessen: Grøn omstilling er stadig den røde tråd

Covid-19 satte en stopper for Byggeri’20 og uddelingen af årets Klimapriser. Danske Byggecentre satser på at uddele priserne i efteråret. Messen er udskudt til 2022

Den stort anlagte uddeling af Byggeriets Klimapriser 2020 faldt til jorden med et brag, da Danske Byggecentre besluttede at udskyde messen, umiddelbart efter statsminister Mette Frederiksens Corona-nedlukning af Danmark i marts.

Nomineringskomité 2020


Nomineringskomitéen for Byggeriets Klimapriser består af repræsentanter fra samtlige af byggeriets parter. Komitéen udpeger vinderne af de fire priser.
  • Dansk Byggeri, direktør Lars Storr-Hansen
  • SMVdanmark, adm. direktør Ane Buch
  • Bygherreforeningen, direktør Henrik L. Bang
  • Akademisk Arkitektforening, direktør Lars Autrup
  • Danske Arkitektvirksomheder, direktør Lene Espersen
  • Konstruktørforeningen, sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen
  • FRI, direktør Henrik Garver
  • Grundejernes Investeringsfond, udviklingschef Søren Meyer
  • Green Building Council, direktør Mette Qvist
  • Dansk Indeklima Mærkning, Thomas Witterseh
  • PEFC, generalsekretær Morten Thorøe
  • FSC, direktør Søren Dürr Grue
  • BUILD (SBI), direktør Thorkild Ærø
  • BAT Kartellet, sekretariatsleder Gunde Odgaard
  • DI Byg, branchedirektør Elly Kjems Hove
  • Danske Byggecentre, adm. direktør Palle Thomsen

Det var en ansvarlig beslutning, men mens messen er udskudt til 2022, så arbejder Danske Byggecentre på at uddele de prestigefyldte priser i løbet af efteråret.

Her kan du se og læse om de nominerede produkter, som alle har det kendetegn, at de viser vejen mod en mere bæredygtig fremtid for byggeriet - og dermed for samfundet.

Jubilæumsår
- Byggeriets Klimapriser fejrer i år 10-års jubilæum og vores ambition har siden starten været at løfte den grønne omstilling i byggeriet. Priserne skal vise, hvad hele branchen kan præstere, når det gælder de nyeste bæredygtige produkter og løsninger, siger adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre

- Priserne er også en hyldest til de virksomheder, som går forrest inden for grøn innovation, understreger direktøren.

I år har Danske Byggecentre i øvrigt indstiftet en helt ny pris, Byggeriets Arbejdsmiljpris, som gives til en virksomhed, som gennem innovativ produktudvikling bidrager til et bedre arbejdsmiljø.

Byggeriets Energipris 2020

Følgende virksomheder er nominerede:

Lindab A/S har lanceret Lindab SolarRoof, som er et kliktag med integrerede solceller. Lindab SolarRoof er resultatet af mange års erfaring som leverandør af ståltag kombineret med den nyeste teknologi inden for solenergi. Det nye kliktag produceres som Lindabs traditionelle kliktag, men med solcellepaneler limet oven på tagkonstruktionen.

Rockwool A/S har udviklet Rockzero, som er et modulært vægsystem, der ved at integrere stenuldsisoleringens termiske egenskaber med den byggetekniske konstruktion af boligen, gør det muligt at bygge boliger, der opfylder de højeste standarder inden for varmeisolering og energieffektivitet. Rockzero lever op til kravene for energineutralt byggeri (nZEB) og lavenergiklasse 2020. Forudsætningen for den gode energieffektivitet er en kombination af isoleringsevne, tæthed og eliminering af kuldebroer.

Swedoor producerer yderdøre, der lever op til Lavenergihus-krav med ekstra høj isolering. Et dørkoncept, der ud over ekstra lav U-værdi også tilbyder et stort udvalg af designs, samt muligheden for også at få ekstra høj indbrudsklasse og/eller brandcertificering. Desuden bidrager det naturbaserede kernemateriale til god støjreduktion.

Byggeriets Klimapris 2020

Følgende virksomheder er nominerede:

Milwaukee Elværktøj, introducerer markedets første batteridrevne 350mm kapsav, MX COS350, og gør det derved muligt for virksomheder at reducere deres CO2-udledning i driften, sikre bedre arbejdsmiljø og indeklima samt reducere risici på byggepladsen, som er forbundet med håndtering og opbevaring af benzin og olie.

Rias A/S tager kampen op mod de mere end 150 mio. tons plast, som ender i verdenshavene og tilbyder derfor byggebranchen en Ocean Plast køreplade fremstillet af 98 pct. havplast. Samtidig spares der 1,650 kg CO2, hver gang der benyttes 1000 kg havplast. Ocean Plast køreplade vil kunne klare et akseltryk på op til 20 tons.

BAYO.S Skruefundament ApS har udviklet et fundamentsystem, som fjerner behovet for støbning med beton eller nedramning af pæle ved nybygning/ombygning. Skader på de omkringliggende bygninger og reetablering samt grundvandssænkning undgås. Systemet er ISO-certificeret og CE-mærket og godkendte til byggeri i EU . Det understøtter BR18, og er akkrediteret, så det sikres, at BR Eurocode 7 overholdes.

BEWi Styrolit producerer BEWiSynbra, som er et 100 pct. recycled EPS-produkt. I 2019 blev det muligt produktionsteknisk at skabe ny EPS råvare af 100 pct. recycled materiale med en CO2 besparelse på 4,4 kg.

Kingspan Insulation ApS iværksatte i 2011 en ambitiøs klimastrategi Net-Zero Energy, der skal gøre firmaets 140 fabrikker verden over CO2 neutrale i 2020. Ny Kooltherm fabrik i Sverige på 18.000 kvm. står klar til snart at levere isolering til Danmark og resten af Norden. Fabrikken kommer til at producere isoleringen ud fra 100 pct. vedvarende energikilder.

Byggeriets Miljøpris 2020

Følgende virksomheder er nominerede:

Alfix A/S har lanceret Alfix Acoustic PS3 - Recycled trinlydsbanevare, som er fremstillet af 100 pct. genvunden gummi fra europæiske bildæk og naturligt kork granulat, et restprodukt fra korkprop-produktion. Produktet har råstof- og CO2-mæssige fordele, idet gummimateriale-afbrænding undgås. Korken bidrager som reproducerbar råvare med høj CO2 binding i slutproduktet samt med reduceret miljøbelastning i produktionen. Gennem EMICODE EC1 PLUS og Indoor Air Comfort er det dokumenteret, at produktet har minimal påvirkning af indeklimaet i boligen.

Hornbaek A/S producerer trælister til indvendig brug, som har opnået Indeklimamærket. Det gælder både malede og ubehandlede – såvel fyrretræ som hårdttræ. Hornbaeks trælister kan også anvendes i svanemærket byggeri og bidrager dermed til sunde boliger. Trælisterne er FSC certificerede.

SVALK Handel ApS har udviklet BT1 Tribrid Technology – en fugemasse og lim til badeværelset, der ikke gør brug af svampedræbende midler og bidrager til et bedre indeklima. BT1 reducerer bakterier med op til 99,99 pct. og er effektiv mod bredspektrede mikrober. Produktet er testet i henhold til standarden MOD ISO 22196:2011 og har opnået ETAG 022 godkendelse til limning af badeværelsespaneler uden mekanisk fiksering. BT1 har lave emissioner EC1+ og er godkendt iht. ISEGA fødevaregodkendelse.

Wallmann A/S har specialudviklet en radonspærre til gulvunderlag til svømmende gulve, som er testet hos SBIi (Build). Spærren nedbringer radon værdier i boliger ved hjælp af No Noise Radonspærre. Underlaget er især egnet til renoveringsopgaver i huse som oprindelig er bygget uden radonspærre, men også huse med ældre radonspærre. Foruden radonspærre er underlaget også med dampspærre og giver en god støjdæmpning.

Xella Danmark A/S er nomineret for Xella Big Bags og genbrugsbyggeblokken Silent+. En genbrugsløsning, hvor byggeaffald i form af porebeton-rester returneres og genbruges i en ny porebeton-byggeblok kaldet Silent+. Big Bags og afhentning gøres tilgængelig for de udførende, og de kan nemt og bekvemt indsamle porebetonaffald fra byggeriet. Det indsamlede materiale transporteres til Xellas fabrik i lastbiler, der ellers ville køre tomme hjem. Silent+ er CE-mærket og godkendt til bærende konstruktioner.

BMI Group har udviklet et undertag, Divoroll Biolaytec, hvor 95 pct. af materialet er produceret af sukkerrør. Ved fremstillingen er brugen af plast og olie i råvarerne reduceret til tæt på nul til fordel for brug af et rent naturmateriale.

Skil har med de nye Skil ´keep cool´ batterier skabt en markant reduktion af produktets miljøbelastning, da effekten er forbedret med op til 25 pct. og dermed bliver bortskaffelsesomkostningerne for miljøet væsentligt mindre. Levetiden for hele produktserien er forbedret, så der går længere imellem opladningerne, og de kan oplades flere gange end tidligere.

Palsgaard Spær er de eneste inden for deres felt herhjemme, som er PEFC certificeret. Palsgaard kan derfor levere PEFC certificeret produkter, der kan højne et bæredygtigt byggeri, såsom DGNB eller Svanemærket byggeri. Virksomheden producerer blandt andet spær, tagmoduler og vægrammer, og alle produkter er PEFC-certificerede.

Byggeriets Arbejdsmiljøpris 2020

Følgende virksomheder er nominerede:

BAYO.S Skruefundament ApS har udviklet et fundamentsystem, som fjerner behovet for støbning med beton eller nedramning af pæle ved nybygning/ombygning. Skader på de omkringliggende bygninger og reetablering samt grundvandssænkning undgås. Systemet er ISO-certificeret og CE-mærket og godkendte til byggeri i EU . Det understøtter BR18, og er akkrediteret, så det sikres, at BR Eurocode 7 overholdes.

Dewalt har udviklet verdens første akku-murrillefræser, drevet af 54V XR Flexvolt-batterier og en kulløs motor. Fræseren leverer en maksimal skæredybde på 32 mm i massiv beton med en justerbar skærebredde fra 8 til 35 mm. Murrillefræseren har Wireless Tool Control for automatisk start og stop af støvsuger. Ud over værktøjsfri justering af skæredybden har DCG200 elektronisk bremse samt elektronisk kobling, som beskytter brugeren mod kick back fra diamantskiven.

Milwaukee Ekværktøj,introducerer markedets første batteridrevne 350mm kapsav, MX COS350, og gør det derved muligt for virksomheder at reducere deres CO2-udledning i driften, sikre bedre arbejdsmiljø og indeklima samt reducere risici på byggepladsen, som er forbundet med håndtering og opbevaring af benzin og olie.

Saint-Gobain Abrasives A/S har med Norton Pro Beton Silencio skabt støjreducerende skæreskiver som med fordel  kan anvendes i boligområder, bymidte, omkring skoler, pleje-/ældrehjem, hospitaler og lignende støjfølsomme områder.

 

Swed-Mark A/S har udviklet Net-Op for at undgå dødsfald og arbejdsulykker ved tagarbejde. Net-Op vejer kun 14 kg og kan være i enhver håndværker varevogn. Net-Op er testet og godkendt af Force Technology. Kræver ikke andre hjælpemidler, dog skal der sikres ved tag fod efter gældende regler.  Tager kun 5 min at montere. Skaber trygt og sikkert arbejdsmiljø ved tagarbejde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188