Bæredygtigt byggeri i mere faste rammer

Indtil nu har der faktisk ikke været en klar definition på eller retningslinjer for, hvad bæredygtigt byggeri er og hvad det skal indeholde eller ikke indeholde for at kunne betegnes som "bæredygtigt".

Derfor har regeringen, med boligminister Kaare Dybvad Bek i spidsen, lanceret en frivillig bæredygtighedsklasse, som består af ni bæredygtighedskrav, hvoraf to alene retter sig mod boliger.

Bæredygtighedsklassen er et redskab, som alle bygherrer kan vælge at bruge, og den kan anvendes på alle bygningstyper. Klassen er beskrevet i en vejledning, som skal ses som det praktiske værktøj, der kan hjælpe den enkelte bygherre til et mere bæredygtigt byggeri.

- Jeg er glad for at kunne lancere den frivillige bæredygtighedsklasse, som skal være med til at fremme den grønne omstilling i byggeriet.

Det er således vigtigt for mig, som boligminister, at vi får mere fokus på byggeriets klimaaftryk, samtidig med at der tænkes på økonomien i det enkelte projekt og de mennesker, der skal bruge bygningen, siger boligminister Kaare Dybvad Bek, som ikke lægger skjul på, at det er hans mål, at den frivillige bæredygtighedsklasse bliver obligatorisk i 2023.

Tre dimensioner
Byggeloven stiller i dag krav til, at byggeriet udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende og samtidigt har lavt energiforbrug.

I bygningsreglementet rækker en væsentlig del af de eksisterende bestemmelser ind i begrebet bæredygtighed, herunder for eksmspel kravene til indeklima og bygningers energibehov. Desuden bidrager bl.a. holdbarhed af konstruktioner og bygningsdele, kvalitet og bygningers tilgængelighed også til bygningers bæredygtighed.

Målsætningen med bæredygtighedsklassen er at favne de tre dimensioner i bæredygtigt byggeri:

Den miljø- og klimamæssige kvalitet, som har påvirkning på natur, miljø, klima og ressourcer.

Den sociale kvalitet, som i et bredt perspektiv vedrører menneskers sundhed og trivsel.

Den økonomiske kvalitet, som indebærer, at der er balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.

BR og bæredygtighed
En væsentlig del af de eksisterende bestemmelser i bygningsreglementet (BR) regulerer bæredygtighed, herunder for eksempel bestemmelser om tilgængelighed, indeklima, holdbarhed, sikkerhed og bygningers energibehov. Vejledningen om den frivillige bæredygtighedsklasse er et selvstændigt og frivilligt redskab til at gøre byggeriet mere bæredygtigt end det, der følger af kravene i bygningsreglementet.

Når de enkelte elementer i den frivillige bæredygtighedsklasse omtales som krav, skal det ses i lyset af, at hensigten med klassen er, at samtlige krav anvendes for et byggeri. Det er således frivilligt at indgå i klassen, men det forudsættes, at samtlige krav følges. Hvor en bygherre ikke har mulighed for at efterleve enkelte krav, bør dokumentationen for de enkelte krav suppleres af en forklaring herfor, som kan indgå i evalueringen af klassen.

Dokumentationen skal indsendes selvstændigt via temasiden Bæredygtighedsklasse.dk og har ikke sammenhæng med den kommunale byggesag. Der er derfor ikke pligt til at dokumentere, at kravene i bæredygtighedsklassen er overholdt i den kommunale byggesagsbehandling, hvis man som bygherre ønsker at teste bæredygtighedsklassen.

Mange udfordringer
Den frivillige bæredygtighedsklasse vil i en periode fra lanceringen og frem til sommeren 2022 gennemgå en testfase. I denne periode inviteres branchen til at teste bæredygtighedsklassen på konkrete nybyggerier og ombygninger for at indsamle erfaringer, der kan danne grundlag for at indføre krav om bæredygtighed i bygningsreglementet.

Formålet med den toårige testfase er løbende at indsamle erfaringer og evaluere branchens anvendelse af klassen, så det sikres, at der fremadrettet bliver mulighed for at stille krav om bæredygtighed på en miljø- og klimamæssig, social og økonomisk hensigtsmæssig måde.

For nogle bygherrer kan det være en udfordring at vælge bæredygtigt byggeri til. Der er mange holdninger til, hvad det vil sige at bygge bæredygtigt, og det kan være svært at balancere de miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske hensyn.

For at testfasen skal give et retvisende og solidt grundlag for det videre arbejde med bæredygtigt byggeri er der behov for, at bygherrer af forskellige typer af byggeri deltager. Den frivillige bæredygtighedsklasse er derfor målrettet alle bygningstyper og både nybyggeri, ombygninger og renoveringer.

Alle bygherrer inviteres til at deltage i testen af klassen i den toårige testfase og den samlede byggebranche opfordres til at tage den frivillige bæredygtighedsklasse til sig, så der i fællesskab kan blive opbygget et solidt grundlag for at fremme og modne udviklingen af bæredygtigt byggeri i Danmark.

Læs mere: Byggeriet vil gerne gå hurtigere til værks

Ni bæredygtighedskrav

Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder ni bæredygtighedskrav:

Livscyklusvurdering
Ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning.

Ressourceanvendelse på byggepladsen
Transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres.

Totaløkonomisk analyse
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge beregninger af totaløkonomi (LCC) for mindst tre væsentlige valg, hvor to eller flere alternativer sammenlignes for hvert af de tre valg.

Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet
Inden ibrugtagning af en bygning skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet for at sikre, at det planlagte indeklima fastholdes i hele bygningens levetid

Dokumentation af problematiske stoffer
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en komplet samling sikkerhedsdatablade for alle de materialer, hvor der er krav om sikkerhedsdatablad i kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere. Sikkerhedsdatablade indsamles digitalt og indeholder en entydig reference til, hvor i bygningen aterialerne er anvendt.

Afgasninger til indeklimaet
Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehydindholdet i indeluften højst være 100 μg/kbm, og TVOC i indeluften må højst være 1.500 μg/kbm3. Kravet skal dokumenteres ved måling.

Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet
I arbejdsrum og beboelsesrum (soveværelser eller børneværelser undtaget) skal dagslyskravet i bygningsreglementet dokumenteres ved brug af en timebaseret metode for simulering af dagslysniveauet.

Støj fra ventilationssystemer i boliger
boligers opholdsrum må støjniveauet LAeq fra ventilationssystemer højst være 25 dB. Kravet indføres for at opnå et lavere støjniveau fra ventilationsanlæg i boliger.

Rumakustik i boliger
For boliger må efterklangstiden T i opholdsrum med gulvareal på mindst 20 kvm højst være 0,6 s. Kravet indføres for at sikre en bedre akustik og et generelt lavere støjniveau i boligen, da mange beboere er generet af støj i deresbolig.