Grøn omstilling: Byggeriet vil gerne gå hurtigere til værks
Byggebranchen er klar til at træde på speederen for at nå i mål med den grønne omstilling
Hele værdikæden i byggebranchen har fokus på det bæredygtige byggeri. Det handler nemlig om at komme med på vognen nu, hvor begrebet bæredygtighed bliver til konkrete opgaver. (Foto: Colourbox)
Af Klaus Tøttrup
- Det er rigtig godt, at boligminister Kaare Dybvad Bek har fremlagt en frivillig bæredygtighedsklasse, der har rod i det arbejde, bygge- og anlægsbranchen selv leverede, da vi skulle pege på, hvordan vi kunne får mere bæredygtigt byggeri. Det er fornuftigt, at ministeren vil iværksætte en række testforløb og lade et panel bestående af ministeriet og byggebranchen evaluere projekterne.
Han havde dog gerne set, at ministeren havde brugt flere af anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg
- I bygge- og anlægsbranchen er vi klar til at gå endnu længere, end den nye frivillige bæredygtighedsklasse lægger op til. Hvis vi virkelig skal rykke på klimadagsordenen, bør vi i løbet af kort tid blive i stand til at stille et ambitiøst CO2-krav til byggerier. Det ser vi gerne, at man arbejder videre med i ministeriet, så vi kan nå klimamålene om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og et CO2-neutralt Danmark i 2050, siger Michael H. Nielsen.
Kritisk træbranche
I foreningen Træ i Byggeriet mener man også, at ambitionerne bør hæves - og det gælder både i forhold den frivillige bæredygtighedsklasse og i forhold til Klimapartnerskabets rapport.
Ifølge sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen overser Klimapartnerskabet "let" byggeri med lette konstruktioner og materialer.
- Det gælder eksempelvis det store uforløste potentiale i en øget anvendelse af træ, der kan flytte os væsentligt tættere på visionen om at reducere CO2-udslippet i sektoren, forklarer han.
Han savner også, i forhold til nybyggeri, mere fokus på materialers generelle klimapåvirkning og herunder CO2-aftrykket ved fremstillingen af byggematerialerne, som i dag udgør en større andel end CO2-aftrykket fra driften i hele bygningens levetid.
- Det er blandt andet på det område, at en øget anvendelse af træ har sine helt klare fordele, og det er beskæmmende at se, at potentialet ved træbyggeri end ikke er nævnt i rapporten og på den måde ikke kommer til at spille en betydende rolle, siger Lauritz Rasmussen.
Om de frivillige bæredygtighedsklasser, siger han, at der allerede nu bør stilles ambitiøse og konkrete krav. Byggebranchen behøver ikke to til tre års testperiode uden reelle incitamenter.
- Branchen er klar til at gå skridtet videre. Der burde, på samme måde som med indførelsen af lavenergiklasserne tilbage i 2010, allerede nu sættes en maksimumgrænse for CO2-aftrykket på 12 kg CO2/kvm/år ledsaget af to frivillige klasser på henholdsvis 8,5 og 5,0, som gradvist ophæves til krav i bygningsreglementet.
På den måde ved branchen, ifølge foreningen, hvad der er i vente og således får mulighed for at forberede de nødvendige tiltag, siger Lauritz Rasmussen.
Fem bygningseksempler
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en meget instruktiv vejledning om den frivillige bygningsklasse. Den kan downloades som pdf-fll fra temasiden Bæredygtighedsklasse.dk.
Da den frivillige bæredygtighedsklasse er ny, og der ingen direkte erfaring er med at anvende den, indeholder vejledningen blandt andet fem bygningseksempler, hvor den frivillige bæredygtighedsklasse er anvendt i forbindelse med opførelse af henholdsvis et enfamiliehus, etageboligbyggeri, kontorbyggeri, en daginstitution og ved renovering af etageboligbyggeri. |
