23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Solrød, Holbæk, Ringsted, Børkop, Uhre og Hinnerup

REGION SJÆLLAND



SOLRØD

Vejanlæg

Solrød Byråd har sagt god for, at projekteringen af et vejanlæg med svingbaner på Tåstrupvej ved Green Hills sættes i gang. Samtidig er rådighedsbeløbet på 400.000 kr. til rådgiverbistand og forundersøgelser blevet fremrykket fra 2021 og frigivet.



I december 2019 godkendte Byrådet salget af Cordozagrunden til boligbebyggelse af et samlet boligkompleks under navnet Green Hills. Området kommer til at rumme 350 boliger. Boligområdet skal have indkørsel fra Tåstrupvej.



Der er opstået behov for allerede nu at få kendskab til, hvad ombygningen af Tåstrupvej kommer til at betyde for byggemodning, afvanding mm.



Solrød Kommune har i anlægsbudgettet for 2021 afsat et rådighedsbeløb på 8 mio. kr. til ombygningen.



HOLBÆK

Omlægning af udløb

Holbæk Kommunalbestyrelse har besluttet, at kommunen i samarbejde med Fors A/S skal sætte gang i planlægning, projektering og indhentning af entreprenørtilbud på omlægning af udløb i Ny Havn med henblik på at forbedre vandkvaliteten.



Den 8. april besluttede Kommunalbestyrelsen en kultur- og erhvervspakke, der på baggrund af corona krisen skulle give en håndsrækning til erhvervsliv og kulturelle foreninger i Holbæk Kommune.



I den forbindelse blev der frigivet 15 mio. kr. til forbedret vandkvalitet ved Ny Havn og dermed givet mulighed for rekreativ brug af havnebassinet, for eksempel i form af havnebad. Projektet er ikke oprindeligt med i budget 2020.



Vandet i den indre del af Ny Havn i Holbæk er imidlertid ofte forurenet. Administrationen vurderer, at den primære årsag til forureningen skyldes udløb fra primært én af regnvandsledningerne i havnen, men det skal også undersøges, om der kan være andre årsager. Det kan for eksempel være manglende vandudskiftning i den indre del af havnen.



HOLBÆK

Kanal

Holbæk Kommunalbestyrelse har givet grønt lys for udarbejdelse af lokalplan og igangsætning af forundersøgelser og projektering af en kanal ved Gl. Havn og belægningsarbejder omkring Havnehallerne på Blegstræde Hage.



Kommunalbestyrelsen besluttede i april at fremrykke anlægsinvesteringer på blandt andet havneområdet. Kanalen supplerer de øvrige projekter på havnen og er et skridt på vejen i realiseringen af Helhedsplanen for Holbæk Havn.



Arbejderne til planlægning, lokalplan, forundersøgelser og opstart af projektering kan påbegyndes medio 2020. Godkendelse af lokalplan og eventuel myndighedsbehandling i Kystdirektoratet forventes tidligst gennemført medio 2021, hvorefter projektering og udførelse af anlægsarbejderne kan sættes i gang.



RINGSTED

Stibelægning

Ringsted Byråd har anlægsbevilget 745.000 kr. til udskiftning af den eksisterende grusstibelægning på Børnehave Solstrålen stier.



På Solstrålens interne stier føles de etablerede grusstier generelt faste at færdes på, dog føles selve overfladen løs, hvilket gør det vanskeligere at sætte i gang og cykle på. Det er besluttet, at grusstibelægningen skal erstattes af en gummibelægning.



Der er tale om 520 kvm stier plus 35 kvm, som nyetableres.



REGION SYDDANMARK



BØRKOP

Udskiftning af fjernvarmerør

Gauerslund Fjernvarme har bedt Vejle Kommune stille kommunegaranti for et lån i Kommunekredit, som skal bruges til blandt andet udskiftning af ældre fjernvarmerør i Fuglekvarteret i Børkop.



Vejle Spildevand separatkloakerer over de kommende år Fuglekvarteret, og Gauerslund Fjernvarme vil i den forbindelse fremrykke udskiftningen af en ældre fjernvarmeledning.



Der er desuden behov for fremførelse af en ny hovedledning fra Hasselvang i forbindelse med den forestående byggemodning af Brethparken og nyt plejecenter og daginstitution i Gauerslund.



Vejle Byråd gav på sit seneste møde tilsagn om en kommunegaranti på 15 mio. kr.



UHRE

Forbindelsesvej

Vejle Byråd gav i juni 2019 en anlægsbevilling til en forbindelsesvej vest om Uhre. Det er nødvendigt at ekspropriere arealer til vejanlægget fra Vardevej og op til det kommende byggemodningsområde Planetbyen Vest, hvor vejen tilsluttes til Planetbyen.



Byrådet har bemyndiget Teknisk Udvalg til, indenfor den meddelte bevilling, at træffe afgørelser om ekspropriation og indkalde til åstedsforretning.



REGION MIDTJYLLAND



HINNERUP

Udvidelse af parkeringsareal

Favrskov Byråd har anlægsbevilget 1,35 mio. kr. til udvidelse af parkeringsarealet ved Hinnerup Station.



Udvidelsen vil ske på et cirka 900 kvm stort areal syd for det eksisterende parkeringsareal, hvor der kan etableres 27-30 nye parkeringspladser.



Anlægsarbejdet forventes igangsat til august 2020, hvorefter de nye pladser kan tages i brug til november.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.167