Kommuner vil bygge for 21,6 milliarder næste år

Selvom kommuner har fremrykket byggeopgaver for flere milliarder fra næste års budgetter til i år, er anlægsbehovet i 2021 stadig stort, viser nye tal.



Samlet vurderer kommunerne i en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL), at de har behov for at bygge og renovere for 21,6 mia. kr. næste år. Det er 2,5 mia. kr. mere end den 19,1 mia. kr. store anlægsramme i år, som blev suspenderet af KL og regeringen 26. marts.



Der er vel at mærke tale om behovet efter fremrykningerne, og tilmed er de 21,6 mia. kr. formentlig lavt sat i forhold til det samlede behov, påpeger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius.



Efterslæb er enormt

- Med det efterslæb, der er opbygget i kommunerne, så er der anlægsarbejde til adskillige år endnu. Derfor ser vi heller ikke nogen opbremsning næste år i kommunal efterspørgsel som følge af fremrykningerne i år, siger Torben Liborius.



Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har i sin seneste State of the nation-opgørelse vurderet anlægsefterslæbet på kommunale bygninger til mindst 70 mia. kr. Alligevel mener Torben Liborius, at de 21,6 mia. kr. lyder acceptable for næste år.



- Når kommuner ikke melder et større behov ud, hænger det jo sammen med, at man er realistisk om, hvad man kan nå i forhold til udbud, planlægning og projektering. Og selvfølgelig med tanke på, om man har pengene til rådighed, siger han.



Samtidig er tallene et åbenlyst vidne om, at anlægsloftet bør sløjfes næste år, mener Torben Liborius.



- Tallene viser, at kommunerne jo ikke går amok og ikke vil bygge langt over anlægsrammen. På den måde, synes jeg, det her er endnu et billede på, at man ikke skal være nervøse i Finansministeriet over at suspendere anlægsloftet, siger han.



Forhandlinger i gang

Også KL har tidligere meldt ud, at næste års anlægsramme bør rives ned, og foreningens nye undersøgelse af anlægsbehovet er vand på den mølle.



- Der har i mange år været et stort efterslæb på blandt andet vedligehold, og det er klart, at med et øget anlægsbudget og intet loft i 2021, vil der være mulighed for at komme noget af det efterslæb til livs, lyder det i en mail fra kontorchef i KL’s økonomisekretariat Claus Ørum Mogensen.



Samtidig skal sløjfningen sikre, at der holdes hånd under arbejdspladser, så kommunernes skatteindtægter ikke tørrer ud, anfører han:



- En ting er jo, at der ikke er noget loft, men hvis kommunekasserne er tomme, så har en suspendering af loftet jo ingen effekt.



Anlægsloftets skæbne næste år bliver netop afgjort i disse dage, hvor KL og regeringen forhandler om 2021-rammerne for kommunernes økonomi. Her holder parterne kortene tæt på kroppen, og hverken KL-formand Jacob Bundsgaard (S), næstformand Martin Damm (V) eller Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) har ønsket at udtale sig til denne artikel.



Til KL’s medlemsblad Danske Kommuner udtaler Jacob Bundsgaard imidlertid, at anlægsloftet er én af knasterne i forhandlingerne:



- Det er i høj grad økonomien, der bliver det springende punkt. Det samlede løft af servicerammen og også vores anlægsramme i kommunerne, siger han til mediet.



Ifølge Altinget ventes forhandlingerne at nå til en ende i slutningen af denne uge.