23948sdkhjf

Menneskeknogler fundet ved museumsbyggeri

Arkæologer fra Københavns Museum har gjort et uventet fund af menneskeknogler i forbindelse med byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum

Byggeriet af det nye Statens Naturhistoriske Museum er i fuld gang i København, og side om side arbejder både anlægsfolk og arkæologer.

Som en del af projektet er arkæologerne fra Københavns Museum med på pladsen for at undersøge jorden for fortidsminder, og de har i den forbindelse fundet menneskeknogler.

Bag om byggeriet

Vejdirektoratet er bygherre på det nye Statens Naturhistoriske Museum og bygger til Københavns Universitet.
Det nye museum skal samle Københavns Universitets Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have til ét museum.

Statens Naturhistoriske Museum har en budgetramme på cirka 1,2 mia. kr. og er finansieret af Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Det Obelske Familiefond samt Københavns Universitet og staten.

Aarsleff er hovedentreprenør, og rådgiver er Lundgaard & Tranberg Arkitekter med EKJ Rådgivende Ingeniører AS som underrådgiver.

Statens Naturhistoriske Museum forventes at åbne i 2023.

- Der er tale om et ganske uventet fund. Gravemaskinen var i gang med at fritlægge store vandrør på pladsen, da vi pludselig kunne se knogler. Jorden gemte på det, der har vist sig at være knogler fra 15 mennesker. Vi har ingen historiske optegnelser af kirkegårde eller andet i byggeområdet, der kunne antyde, at vi ville støde på menneskeknogler her, siger udgravningsleder og arkæolog fra Københavns Museum, Sigrid Frances Schmidt, i en pressemeddelelse.

Knoglerne, der så ud til at ligge i en tilfældigt anlagt bunke, er identificeret til at stamme fra både kvinder og mænd i forskellige aldre.

Mindst en af knoglerne er afsavet, og på flere af knoglerne er der blevet fundet mærker eller hakker.

- Knoglerne er sendt videre til undersøgelse. Vi overvejer, om det måske kan være "restmateriale" fra et af byens tidligere hospitaler. Holmens Kirkegård ligger ikke så langt fra byggepladsen, og her er der tidligere fundet flere koncentrationer af knogler med både snit og savmærker, siger Sigrid Frances Schmidt og fortsætter:

- Ligresterne fra Holmens Kirkegård stammer fra patologiske undersøgelser foretaget af det Det Kongelige Kirurgiske Akademi, som fungerede fra slut 1700-tallet til midt 1800-tallet.

Læs også: Aarsleff-selskab vinder nye norske banekontrakter


Det Kongelige Kirurgiske Akademi lå dengang i de lokaler på Amaliegade, som i dag huser det lægevidenskabelige museum Medicinsk Museion under Københavns Universitet.

Arbejder kræver koordinering
Med både anlægsaktiviteter og arkæologiske arbejder i gang på byggepladsen, sker det de daglige arbejder i tæt samarbejde.

- På en byggeplads med begrænset plads har vi mange aktiviteter, som foregår parallelt, og som er afhængige af hinanden. Derfor sker de arkæologiske arbejder i tæt samarbejde og daglig koordinering med entreprenøren, så alle kan udføre deres arbejde sikkert og på en måde, så vi også sikrer fremdriften på byggeriet, siger Hanne Alrø, projektchef i Vejdirektoratet, som er bygherre på det nye museum.

På byggepladsen er arkæologerne også i færd med at foretage de sidste registreringer af store vandrør af fyrretræ, som blev fundet og udgravet foran Sølvtorvskomplekset i efteråret 2019.

Læs også: Aarsleff oplever ugers ventetid på tilladelser


Herefter blev trævandrørene igen dækket af hensyn til anlægsaktiviteterne, men er nu atter fritlagte, så arkæologerne kan færdiggøre deres arbejde med rørene, før de skal i gang med at registrere den sidste del af den fundne Peymans Rende på pladsen.

Byggeriet af det nye Statens Naturhistoriske Museum gik i jorden i maj 2019.
jsk

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.157