UDDANNELSE: Renovering og transformation
Uddannelsen klæder dig på til at arbejde målrettet med bæredygtighed i renoverings- og transformationsprojekter.
På uddannelsen Renovering og transformation får du en helhedsorienteret og tværfaglig introduktion til renoveringsfeltet. Du får overblik over såvel processer som strategiske og tekniske tilgange. Du får viden om problemstillinger og potentialer samt teknisk, social, miljømæssig og økonomisk værdiskabelse i forskellige bygningstyper, herunder potentialer og udfordringer ved transformation. Du får kompetencerne til kritisk at vurdere værdier og ressourcer indlejret i den eksisterende bygningsmasse, så du kan definere målsætninger og lægge en klar strategi for dit næste bæredygtige renoverings- eller transformationsprojekt.
Indhold
- En grundig introduktion til renoveringer i byggeriet
- Grundlæggende viden om, hvordan man kortlægger og afvejer den tekniske, sociale, miljømæssige og økonomiske værdi i forskellige bygningstyper
- Kendskab til lovgivningsgrundlaget samt bygningsreglementets krav og udfordringer
- Indgående forståelse for, hvilke ressourcer der er indlejret i en eksisterende bygningsmasse
- Indsigt i byggetekniske problematikker i renovering og viden om selektiv nedrivning, LCA i renovering, design for adskillelse m.m.
- Kompetencer til at udarbejde en bæredygtighedsplan og definere den rigtige renoveringsstrategi for dit projekt
Opstartswebinar 27. februar 2026